Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk

Skat. Dækningsafgiften skal fjernes

Publiceret: 07.01.2017 06:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
John Rasmussen, Vardevej 1 B, Vejle, kandidat til Vejle Byråd, Liberal Alliance
Valgåret er skudt i gang, og den liberale kamp begynder. Vejle Kommune er bl.a. kendt for to ting, nemlig naturen og shoppingmuligheder. Det skal vi naturligvis udvikle og sørge for at gøre endnu bedre. Hvordan kan vi så gøre det?

Da projektet på posthusgrunden blev godkendt, var der en del, som luftede den holdning, at vi skal sørge for at få fyldt de butikslokaler op, som i dag

står tomme. En god måde at gøre netop det nemmere på, er ved at fjerne dækningsafgiften. Til dem der ikke ved, hvad dækningsafgiften er, kan I nogenlunde tænke på det som en ekstra skat, som man pålægger butikkerne. Det smarte er dog, at det er valgfrit om kommunen vil gøre det eller ej, og i Vejle Kommune har vi råd til at sløjfe den afgift, fordi vi klarer os godt.

På den måde vil det være billigere for selv de små butikker at have deres forretning og for nye håbefulde at starte op. Desuden vil det sikre, at ingen fravælger Vejle til fordel for andre kommuner, der ikke har afgiften. Det vil potentielt set kunne hjælpe med at skabe nye arbejdspladser, fylde gågaden og de andre centre op og dermed støtte udviklingen, vi har sat i gang.

At fjerne dækningsafgiften er en liberal mærkesag. Lad os få det gjort.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier