Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Der var lutter ros til 15-årige Mia Kjær Sørensen fra Ølsted, da hun på sin ukulele præsenterede de X Factor dommere for en hjemmekomponeret kærlighedssang.
 Der var lutter ros til 15-årige Mia Kjær Sørensen fra Ølsted, da hun på sin ukulele præsenterede de X Factor dommere for en hjemmekomponeret kærlighedssang.

15-årige Mia tog X Factor med storm med sin ukulele og kærlighedssang

Publiceret: 09.01.2017 10:07 | Senest opdateret: 09.01.2017 10:08
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Mia Kjær Sørensen fra Ølsted var stjerne for en aften, da DR1’s underholdningsprogram X Factor rullede over tv-skærmene i fredags.

Den 15-årige pige stillede op med en ukulele og en hjemmekomponeret kærlighedssang, og hendes optræden blæste de tre dommere omkuld.

- Jeg er målløs. At der kommer én ind, der kan blive så stor en sangskriver, som du kan. Hver en linje sidder knivskarpt. Seriøst talent, lød det fra en begejstret Remee efter Mia Kjær Sørenses optræden.

Også Mia Kjær Sørensens far Brian Kjær stillede op i programmet, men han fik et enstemmigt nej fra dommerne. Det lod dog ikke til at påvirke Brian Kjær, der i stedet glædede sig over datterens succes.

Facebook-storm
Efter fredagens show er en video med Mia Kjær Sørensens optræden blevet lagt ud på Facebook, og allerede lørdag var den blevet set 700.000 gange, skriver DR.

Mange har også valgt at kommentere videoen, som blandt andet får disse ord med på vejen:

- Er helt færdig, sidder og hører hende igen og igen, bare teksten er fantastisk. Hun synger fabelagtigt, sad sgu med en tåre i øjet.

Inden Mia Kjær Sørensen kan gøre sig håb om at komme blandt de ni finalister i liveshows’ene, skal hun igennem den såkaldte ”five chair challenge” samt ”bootcamp”, hvor hun skal kæmpe med andre talenter i unge-kategorien. Kun tre af de unge går videre til live shows.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier