Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Christian Keller startede karrieren i VB og slutter den i Viborg. Arkivfoto fra VB-tiden
 Christian Keller startede karrieren i VB og slutter den i Viborg. Arkivfoto fra VB-tiden

Begyndte karrieren i VB: Nu har Christian Keller sat en slutdato

Publiceret: 10.01.2017 13:21
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau
Bundproppen Viborg må efter forårssæsonen i Superligaen vinke farvel til Christian Keller, som ved sæsonens udgang indstiller karrieren.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.

- Jeg har først besluttet mig her i vinterpausen efter at have tænkt over det i et stykke tid og har talt med både familie og venner om det.

- Jeg er stadig fit og har det godt, men jeg er blevet 36 år, og jeg føler, at tiden er rigtig, når min kontrakt løber ud.

- Der er stadig et halvt år endnu, og den sidste tid vil jeg nyde, siger Christian Keller.

Dermed når den centrale midtbanespiller kun at være i Viborg i en enkelt sæson i sin anden periode i klubben.

Han skiftede til Viborg i sommer efter at være faldet i unåde i Randers FC, hvor han havde indledt et forhold til holdkammeraten Jonas Borrings kone, som Borring var ved at blive separeret fra.

36-årige Christian Keller har spillet 270 superligakampe siden sin debut for Vejle Boldklub i en kamp mod Herfølge i 1999.

I 2002 gik turen for første gang til Viborg, hvor han spillede tre sæsoner, inden han skiftede til den italienske storklub Lazio.

Siden endte han via norske Stabæk og tyrkiske Kasimpasa i Randers.

/ritzau/





Seneste web-tv


    Seneste gallerier