Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 VB-truppen er i gang med forberedelserne til den kommende halvsæson. Om en måned skiftes det danske vejrlig ud med et mere behageligt i Tyrkiet.arkivfoto: Benny F. Nielsen
 VB-truppen er i gang med forberedelserne til den kommende halvsæson. Om en måned skiftes det danske vejrlig ud med et mere behageligt i Tyrkiet.arkivfoto: Benny F. Nielsen

VB fastholder træningslejr i Tyrkiet på trods af de seneste terrorangreb

Publiceret: 10.01.2017 13:10 | Senest opdateret: 10.01.2017 13:13
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Vejle Boldklub har ingen plan om at ændre destination for klubbens træningslejr.

Et par andre klubber, Viborg og Silkeborg, kigger i øjeblikket på muligheden for at droppe den planlagte træningslejr i Tyrkiet og i stedet rejse til Spanien.

Det sker, fordi Tyrkiet de seneste måneder flere gange er ramt af terrorangreb.

Det får dog ikke VB til at ændre plan. Klubben holder fast ved, at førsteholdstruppen 8. februar og 12 dage frem træner i Tyrkiet.

- Vi følger rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet, siger Steen Thychosen, sportschef i VB.

Ifølge rejsevejledningen fra Udenrigsministeriet frarådes ophold nær Tyrkiets grænse til Syrien og Irak, men ellers står der på ministeriets hjemmeside: ”Det bør dog understreges, at danske rejsende i almindelighed har et problemfrit ophold i Tyrkiet.”

1000 km fra Syrien
VB-truppen slår efter planen lejr i turistområdet Lara, som ligger nær byen Antalya, ved den tyrkiske Middelhavskyst. Afstanden mellem Antalya og Tyrkiets grænse til Syrien er ca. 1000 km.

- Vi har ingen betænkelighed ved at tage til Tyrkiet, og vi er langt fra den eneste fodboldklub, som er tager på træningslejr i Tyrkiet, siger Steen Thychosen.

Randers FC er i Tyrkiet på samme tid som VB, og ifølge Steen Thychosen bliver det intet problem at finde træningsmodstandere.

- Så vidt jeg ved, er der et sted mellem 100 og 200 klubber i Tyrkiet på samme tid som os, siger VB’s sportschef.

Flere tager til Spanien
Steen Thychosen har ikke vendt situationen med spillerne, men som udgangspunkt forventer han ikke problemer.

- Hvis der er spillere, som har problemer med at rejse til Tyrkiet, må de tage en snak med mig om det, siger Steen Thychosen.

Tidligere tog en stribe danske fodboldklubber på træningslejr i Tyrkiet, men på grund af situationen i landet har mange klubber denne vinter valgt at tage til Spanien i stedet.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier