Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk

Sygehuslukning. Forkert beslutning

Publiceret: 10.01.2017 11:52
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Petra Raundahl, Ndr. Donnerupvej 1, Give
Give Sygehus har lige haft besøg af Region Hovedstadens Sundhedsudvalg, der havde hørt om det lille sygehus på heden, der kan noget, andre ikke kan.

Spørgsmål til både økonomi og trivsel blandt patienter og personale var på dagordenen, og til stor undren for politikere fra diverse partier i Region Hovestaden var både økonomi og effektivitet så overbevisende, at man straks måtte ”gå hjem og gøre ligeså”.

Regionsformanden fra Region Syd deltog med velkomst og tilstedeværelse, og ærlig talt må det da have været en underlig fornemmelse at overvære den udtalte begejstring, andre ikke kun liberale politikere fra andre dele af landet fremviser, og samtidig stå på mål for en ”nedlæggelse” af dette unikke tilbud.

Kan ikke undlade at gøre opmærksom på den fejlagtige beslutning, der er truffet på et grundlag, hvor økonomien allerede nu viser en merudgift på flere millioner, blot ved streger på et tegnebræt.

Blandt andet mangler der i Grindsted parkeringspladser i stor stil, ligesom infrastrukturen som tidligere bemærket hverken leverer mulighed for bus eller tog. Hvordan det vil gå, når først spaden er sat i jorden, kan man kun gisne om.

Dette må da give stof til eftertanke, da infrastrukturen er så væsentlig en forudsætning for patientgrundlaget og dermed økonomien.

Det første spadestik er heldigvis ikke taget endnu, så der er stadig mulighed for at trække i bremsen. Mon da ikke, der er nogle ansvarlige politikere med hår på brys-tet, der kan få omstødt denne vanvittige beslutning.

Politikere, der bliver klogere ved gode argumenter, er set tidligere, men de, der vil indrømme det og handle på det, hænger ikke på træerne.

Nu er der snart valg, og en ny magtfuld post i regionerne er ledig. Der må da være større ting at gå efter end at lukke et lille velfungerende sygehus, som alle andre end vore egne politikere kan se en værdi i.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier