Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Turistchef Jette Nielsen, t. h. roste Dancamps i Hampen for at indrette hytter i hotelstil. Camilla Dvinge, medejer af campingpladsen, ses til venstre.FOTO: LARS JUUL
 Turistchef Jette Nielsen, t. h. roste Dancamps i Hampen for at indrette hytter i hotelstil. Camilla Dvinge, medejer af campingpladsen, ses til venstre.FOTO: LARS JUUL

Turistchefen:- Vi mangler flere senge

Publiceret: 11.01.2017 19:19
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Når man inddrager en del af Brande Vandrerhjem til flygtninge, kommer der til at mangle overnatningsmuligheder i byen, og det er et problem.

Sådan lød det i går fra turistchef Jette Nielsen ved en nytårskur på turistkontoret i Brande. Hun sagde:

- Vi ønsker os flere overnatningsmuligheder. 35 af slagsen på vandrerhjemmet er nu væk, og jeg håber, der er nogen, der vil købe det gamle sygehus i Brande, så vi fortsat kan tilbyde overnatning der.

Det gamle sygehus har tidligere været en del af Brande Vandrerhjem og skal nu bruges til indkvartering af flygtninge.

Nytårskuren var for samarbejdspartnerne i Visit Ikast-Brande. De blev budt på champagne, kransekage og chokolade, og turistchefen opfordrede dem til at fortælle om det, de hver især arbejder med.

Camilla Dvinge, medindehaver af Dancamps i Hampen - tidligere kaldet Hampen Sø Camping - fortalte om et projekt, hvor en campinghytte er blevet indrettet i bedste hotel-stil med hjælp fra københavnske designere.

Hytten er blevet så populær, at det nu er tanken, at flere af de i alt 30 hytter, campingpladsen har, skal indrettes i samme stil.

Turistchefen roste projektet.

Kulturdynamo Birgit Vinge, Brande, fortalte om den filmskole, man er ved at stable på benene i Boest, og fra Ikast lød det, at COVI skal lave en detailhandelsanalyse i hele kommunen.

Turistkontoret fortalte om arbejdet med et nyt destinationskatalog, og fra Uhre blev der fortalt nyt om den gamle mølle. Rita Gram, som driver en garnbutik i Uhre, efterlyste flere besøg og blev af turistchefen opfordret til at markedsføre sin butik mere på facebook.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier