Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Foruden at se nye område vest for Hedensted Centret skal indeholde mountainbike-spor og bmx-bane er der i det store hele tale om foreløbige streger, de lokale foreninger skal være med til at sætte endeligt.Illustration: Møller og Grønborg
 Foruden at se nye område vest for Hedensted Centret skal indeholde mountainbike-spor og bmx-bane er der i det store hele tale om foreløbige streger, de lokale foreninger skal være med til at sætte endeligt.Illustration: Møller og Grønborg

Grønt mekka erstatter brakmarker

Publiceret: 11.01.2017 19:34
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Lennart Poulsen
Et cykelmekka bestående af nationalt bmx-træningsanlæg og nylagt mountainbike-spor med tilhørende værksted og mulighed for at vaske sin cykel inden hjemturen.

Det er blot en brøkdel af det store projekt, borgmester Kirsten Terkilsen (V) og udvalgsformand Liselotte Hillestrøm (S) onsdag kunne præsentere som nabo til Hedensted Centret.

Målet er at skabe et grønt, rekreativt område fyldt med fritidsmuligheder, som foruden en seværdig indgang til byen også skal skabe et fællesskab på tværs af borgerne. Det skal blandt andet ske gennem genetablering af søer, beplanting af træer, gå- og løberuter, en såkaldt dirt jump trail samt bedre parkeringsforhold til de forventeligt utallige borgere, der kommer langvejs fra for at opleve internationale bmx-stævner, selv skal motionere eller blot ønsker at slappe lidt af.

- Det kommer til at give et fantastisk samspil med beboelsen i området. Der ligger rigtig mange spændende ting på bordet, som skal forvandle et stykke mark til et område, der kan være med til at binde Hedensted og Løsning sammen - og samtidig ændre på det triste første syn fra motorvejen. Der kommer til at være noget for alle - lige fra de mest ivrige motionister til mor med barnevognen, siger Liselotte Hillestrøm.

For tidligt til tal
Endnu er ingen streger på den foreløbige skitse endelige. Al udviklingen skal ske i samarbejde med de lokale foreninger, og der er således i høj grad mulighed for at sætte et fingeraftryk til glæde for sine medlemmer.

Byrådet har for længst afsat tre mio. kr. til den nye bmx-bane og kommunen går nu i gang med at søge fonde til de øvrige delprojekter. Lokale- og anlægsfonden har allerede givet tilsagn om at finansiere 33 pct. af projektets samlede beløb.

- Men det er for tidligt at gøre hele regnebrættet op endnu. Der er selvfølgelig noget køb og salg af jord og bygninger, men vi har ikke tegnet nogle endelige streger - det har vi lagt ud til vores samarbejdspartnere. Vi skal bare gøre jorden og fundamentet klar, og så giver vi ellers området fri til at lade andre samle det hele sammen, siger Kirsten Terkilsen.

Mountainbike-sporet forventes færdig inden årets sommerferien, mens størstedelen af det øvrige projekt - herunder bmx-anlægget - står klar i begyndelsen af 2018.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier