Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 I næste uge har Rufus Gifford haft sin sidste arbejdsdag som den amerikanske ambassadør i Danmark. Onsdag eftermiddag besøgte han Campus Vejle.Foto: Michael Svenningsen
 Flankeret af det amerikanske flag talte Rufus Gifford onsdag eftermiddag foran 1500 unge studerende på Campus Vejle.Foto: Michael Svenningsen
 Rufus Gifford danner par med Stephen DeVincent (th.), som han blev gift med 10. oktober 2015 på Københavns Rådhus. Foto: Michael Svenningsen
 Campus Vejles direktør, Morten Weiss-Pedersen, tog imod Rufus Gifford.Foto: Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 Rufus Gifford bes‡¶ger Campus Vejle Foto Michael Svenningsen
 I næste uge har Rufus Gifford haft sin sidste arbejdsdag som den amerikanske ambassadør i Danmark. Onsdag eftermiddag besøgte han Campus Vejle.Foto: Michael Svenningsen

Video: Rufus sagde goodbye på Campus

Publiceret: 11.01.2017 17:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Anders Kynde

Video

  • Rufus på Campus

  • Video

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Rufus Gifford er en særdeles populær mand. Også i Vejle.

Det herskede der ingen tvivl om, da han onsdag eftermiddag entrerede Campus Hallen foran cirka 1500 elever fra Handelsgymnasiet og HF på Campus Vejle.

Her blev han modtaget med stående klapsalver, mens han vandrede gennem den fyldte hal og op på scenen.

- Tusind tak. Tak fordi jeg måtte komme. Godt nytår, lød det på dansk fra Rufus Gifford, inden han skiftede om til engelsk.

Den 42-årige amerikaner er i øjeblikket på afskedsturne hos forskellige institutioner, inden han stopper som ambassadør i næste uge.

- Selvom jeg kun har ni dage tilbage som ambassadør, har jeg stadig mulighed for at forbedre mig. Jeg har stadig lyst til at møde og snakke med så mange mennesker som muligt, fortalte han indledningsvist.

Hvad laver en ambassadør?
Siden september 2013 har Rufus Gifford været den amerikanske ambassadør i Danmark.

- Jeg havde ingen idé om, hvordan man skulle være ambassadør. I begyndelsen rejste jeg rundt i Danmark uden strategi. Jeg erfarede hurtigt, at ingen vidste, hvad en ambassadør laver. Folk troede, vi var spioner, fortalte han.

Derfor har et af hans målsætninger været at komme væk fra skrivebordet og ud for at møde danskerne.

- Inden jeg startede som ambassadør var jeg altid manden i baggrunden. Jeg havde ikke været på tv. Jeg havde måske kun givet to interviews. Jeg var ikke vant til at være frontmanden, men de seneste tre år har jeg været med i adskillige tv-programmer, været aktiv på sociale medier og udgivet en bog. Det har jeg gjort for at komme tættere på danskerne, forklarede Rufus Gifford, hvorefter han tilføjede - igen på dansk:

- Vi vil komme til at savne det, lød det fra ambassadøren, der er gift med Stephen DeVincent.

Trump-tilstande i Danmark
Et uundgåeligt emne var naturligvis den nye amerikanske præsident, Donald Trump.

- Hvad enten du er glad eller nervøs for Donald Trump, er du nødt til at være opmærksom på, at akkurat de samme ting sker i Danmark. Kig på Marie Krarup og hendes udtalelser om Rusland, eller Martin Henriksen og hans holdning til det at være dansker. Det minder om præcis de samme ting, som Trump har sagt, forklarede Rufus Gifford.

Også Hilary Clinton fik et par ord med på vejen.

- Alle troede jo, at hun ville vinde. Jeg synes ikke, hun var god nok til præcist at fortælle, hvorfor hun skulle være præsident, men vi må ikke glemme, at hun rent faktisk fik flere stemmer end Trump. Desværre fejlede hun med at vinde de vigtigste stemmer, sagde Rufus Gifford.

Ejer 12 jakkesæt
Undervejs var der flere gode spørgsmål fra de unge studerende, og hver eneste gang, Rufus Gifford færddiggjorde sit svar, blev der klappet i salen.

Blandt de mere kuriøse emner var spørgsmålet om, hvor mange jakkesæt Rufus Gifford ejer.

- Jeg tror, det er omkring 12. Tidligere havde jeg kun et par stykker og gik i tøj magen til jeres, svarede han.

Gør politisk comeback
Et af spørgsmålene var også, hvad Rufus Gifford skal lave, når han og manden forlader Danmark den 20. januar - samme dag, som Donald Trump indsættes som præsident i USA.

- I første omgang holder vi tre ugers ferie på New Zealand og i Australien. Jeg tror ikke, jeg har holdt en rigtig ferie siden universitetet, fortalte han.

- Derefter flyver vi til USA, hvor vi har besluttet at gå tilbage i den politiske kamp. De seneste år har jeg arbejdet med flere af Obamas værdisager, og dem kan jeg ikke bare lade slippe, sagde han.

Hvad det helt præcist ender med, ved han endnu ikke.

- Måske finder jeg svaret, mens jeg dykker rundt i Great Barrier Reef, sagde Rufus Gifford.



















Seneste web-tv


    Seneste gallerier