Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Det bliver en 38-årige rumæner, som frem over står for den fysiske træning af VB-truppen.arkivfoto: benny f nielsen
 Det bliver en 38-årige rumæner, som frem over står for den fysiske træning af VB-truppen.arkivfoto: benny f nielsen

VB ansætter fysisk træner

Publiceret: 11.01.2017 14:30
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Vejle Boldklub henter en fysisk træner til klubben.

Det er den 38-årige rumæner Prunã Ciprian-Daniel, som i første omgang ansættes på en aftale af et halvt års varighed.

- Vi har igennem et par år talt om at optimere teamet omkring vores førsteholdstrup med en fysisk træner, og det har vi nu fået ejerkredsens accept af, siger Steen Thychosen, sportschef i Vejle Boldklub.

Prunã Ciprian-Daniel kommer atletikkens verden og er tidligere 100 og 200 meter løber. Som fysisk træner har han arbejdet i flere forskellige rumænske fodboldklubber, blandt andre Steaua Bukarest.

Målet med en fysisk træner er selvsagt at få spillerne i endnu bedre form, men der er ifølge Steen Thychosen yderligere mindst én gevinst ved ansættelsen.

- Det skal også gerne betyde, at vi får bragt antallet af skader ned, siger sportschefen.

Aftalen med Prunã Ciprian-Daniel gælder som nævnt i et halvt år.

- Der er ingen grund til i første omgang at lave en længere aftale, for nu skal vi se, om vi er noget for ham, og om han er noget for os, siger Steen Thychosen.

Prunã Ciprian-Daniel træder ind i et trænerteam, der tæller førsteholdstræner Andreas Alm, trænerassistent Johan Sandahl og målmandstræner Toivu Vadum.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier