Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 750 elever og 70 ansatte skal have ny skoleleder på Kirkebakkeskolen, idet Trine Verner Jensen fratræder med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
 750 elever og 70 ansatte skal have ny skoleleder på Kirkebakkeskolen, idet Trine Verner Jensen fratræder med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Skoleleder stopper med øjeblikkelig virkning

Publiceret: 11.01.2017 11:14
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Anders Kynde
Trine Verner Jensen er ikke den rette til at føre Kirkebakkeskolen videre.

Det har hun og Vejle Kommune vurderet, og hun er fra dags dato ikke længere skoleleder på Kirkebakkeskolen i Bredballe.

Det sker mindre end to år efter, hun begyndte på skolen som skoleleder 1. marts 2015.

Udfordringer med psykisk arbejdsmiljø
Beslutningen er blevet offentliggjort på Kirkebakkeskolens intranet, hvor Trine Verner Jensen begrunder årsagen til fratrædelsen.

- Der har i den senere tid været nogle udfordringer omkring det psykiske arbejdsmiljø, og jeg oplever ikke længere at have den platform, som er nødvendig for at udøve den ledelse, der skal til for at hjælpe Kirkebakkeskolen i den ønskede retning, fortæller Trine Verner Jensen.

- Derfor håber jeg nu, at jeg kan give plads for, at en anden kan tage over og føre skolen i den retning der ønskes, tilføjer hun.

Trine Verner Jensen har ikke længere sin daglige gang på skolen, men vil de kommende uger få rundet ordentligt af og formidlet diverse informationer videre til forvaltningen og ansatte på Kirkebakkeskolen.

- Jeg har været glad for at være på skolen og har mødt søde og glade børn hver dag og samarbejdende forældre. Jeg har været glad for at have min hverdag her, og kommer helt bestemt til at savne skolen, eleverne og de dygtige medarbejdere her, skriver hun.

Negativ spiral
Også Anette Jensen, der er chef for uddannelse og læring i Vejle Kommune, har kommenteret fratrædelsen på Kirkebakkeskolens intranet.

- Der har været udfordringer i samarbejdet mellem medarbejdergrupper og Kirkebakkeskolens øverste ledelse, skriver Anette Jensen i begyndelsen af brevet.

Hun forklarer, at man har fået bistand af konsulentfirmaet Muusmann, der har lavet en ”Situationsanalyse” af skolens samarbejde.

- Samarbejde kan til tider være vanskeligt og ende i en negativ spiral, hvor det uanset indstilling og indsats er for vanskeligt at komme videre, fortæller Anette Jensen.

- På baggrund af situationen vurderer skoleleder Trine Verner Jensen, at hun ikke er den rette til at føre skolen videre. Trods alle gode viljer vil det være for svært at få skabt et godt og tillidsfuldt samarbejde på skolen. Forvaltningen er enig i Trine Verner Jensens beslutning, forklarer chefen for uddannelse og læring.

Skal tilbage på sporet
Anette Jensen understreger, at det nu er vigtigt for skolens fremtid, at alle ser fremad og trækker på samme hammel.

- Skolen skal i gang med at realisere de mange anbefalinger, der er fulgt af forløbet. Det skal følges op af nye trivselsmålinger med videre. Det skal sikre, at den negative spiral brydes, og samarbejdet kommer tilbage på sporet, så Kirkebakkeskolen også fremover er en faglig ambitiøs og stolt skole, fortæller Anette Jensen.

Indtil en ny skoleleder er fundet, er det viceskoleleder, Jakob Nielsen, der står for den daglige ledelse på Kirkebakkeskolen.

Avisen har været i kontakt med både Trine Verner Jensen og Anette Jensen. De har ikke mere at tilføje til fratrædelsen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier