Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Med ønsket om at lokke flere Tørring-borgere væk fra sofaen og op på sadlen lavede TIF i efteråret et begynder-cykelhold, der er blevet så populært, at det har været nødvendigt at oprette endnu et hold.
 Ib Christensen, Ursula Madsen og John Lauth har taget initiativ til det nye cykelhold. Ideen er, at grundformen bygges op indendørs i vinterperioden, for at være klar til at cykle udenfor 1. april.
 Hvis Karin Iversens briller ikke dugger, når hun tager dem på igen efter 45 minutter på cyklen, har hun efter eget udsagn ikke givet nok gas til træningen.
 Med ønsket om at lokke flere Tørring-borgere væk fra sofaen og op på sadlen lavede TIF i efteråret et begynder-cykelhold, der er blevet så populært, at det har været nødvendigt at oprette endnu et hold.

Begynder-cykelhold hitter i den mørke tid

Publiceret: 11.01.2017 09:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
En herre i træsko og arbejdstøj kommer fem minutter før kl. 18 ind i indoor-cycling lokalet i Tørring. Han skifter hurtigt arbejdsbukserne ud med et par shorts bagerst i lokalet og er et øjeblik senere hoppet på en af de forreste motionscykler.

På Tørrings to måneder gamle cykelhold er der plads til alle. Ung, gammel, tykke og tynde, mænd og kvinder.

Har lavet ekstra hold
Eneste fællesnævner er, at alle er begyndere. Et koncept, der lader til at være efterspurgt. Allerede efter få uger var der ikke nok cykler i lokalet til, at alle kunne være med. Derfor er der i dag begynderhold to gange om ugen, så de over 30 ryttere hver kan få en saddel.

- Vi havde ikke drømt om at så mange ville tage imod tilbuddet, men vi har åbenbart ramt noget rigtigt. Jeg tror, det sociale på holdene har stor betydning, lyder det fra Ib Christensen, der er blandt initiativtagerne til det nye tilbud.

Sammen med John Lauth, står han for den udendørs træning, der begynder 1. april. Indtil da er det Ursula Madsen, der sørger for at hjælpe begynder-cyklisterne med at opbygge en grundform i vintermørket.

En fælles kamp
- Hun er fantastisk til at give os noget gejst, og hun får os til at yde lidt mere, end vi egentlig kan. Hvis der går for meget hyggesnak eller små-drillerier i det, er hun hurtig til at komme med en kærlig kommentar for at få os i gang igen, fortæller en af holdets begynder-cyklister Karin Iversen

Hun er allerede blevet så bidt af cykelsporten, at hun sætter sig i sadlen to gange om ugen. Ud over at få en bedre kondition er en stor del af motivationen for Karin Iversen det sociale aspekt på holdet.

- Fordi vi alle er begyndere, er det helt o.k. at spørge om hjælp, og vi har det rigtig sjovt sammen. Jeg var lidt skeptisk over for at dyrke en individuel sport, men det er blevet en fælles kamp. Når træningen er ovre, har pulsen været oppe, hovedet blusser, sveden svier i øjnene, håret stritter og hele kroppen sitrer. Så holder vi en lille pause ude i gangen, hvor vi næsten hver gang er enige om: I dag var det hårdt, men godt, fortæller Karin Iversen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier