Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Alle billetter var solgt og kirken var fyldt til sidste plads af folk, som ville høre den verdenskendte blokfløjtenist spille. Og publikum fik i høj grad en oplevelse. Foto: Morten Pape
 Michala Petri og Lars Hannibal er i disse måneder på 25-års jubilæumsturné. Foto: Morten Pape
 Alle billetter var solgt og kirken var fyldt til sidste plads af folk, som ville høre den verdenskendte blokfløjtenist spille. Og publikum fik i høj grad en oplevelse. Foto: Morten Pape

Michala Petri tryllebandt i propfuld kirke

Publiceret: 12.01.2017 10:16 | Senest opdateret: 12.01.2017 10:20
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Mimi Munch-Jensen
Det tog ikke lang tid fra Gauerslund Sogn annoncerede, at Michala Petri og Lars Hannibal ville gæste Brejning Kirke på deres 25-års jubilæumsturne, før koncerten var totalt udsolgt. Faktisk gæstede Michala Petri også Brejning Kirke for 25 år siden, da hun spillede en af sine sidste koncerter med sin mor, pianist Hanne Petri. Siden har Michala Petri og Lars Hannibal dannet en fast, musikalsk duo.

Det var primært den lidt ældre generation, der onsdag aften optog pladserne i kirken, den samme generation der har fulgt Michala Petris vej fra vidunderbarn til en af verdens bedste blokfløjtenister.

Og det store talent gav hun smagsprøver på i de 70 minutter, som koncerten varede. Fra barok, til Bach til Carl Nielsen, programmet var bredt og Michala Petri fortalte om de forskellige numre, for eksempel Carl Nielsens ”Jens Vejmand”.

- Først for nyligt slog det mig, at Carl Nielsen har forsøgt at efterligne Jens Vejmands hammerslag i sine toner. Han holder den samme tone, når man spiller ”af ham-ren må for-vand-le de hårde sten til brød”. Det er lidt genialt, forklarede Michala Petri.

Moderne klassisk
Hun blev akkompagneret af Lars Hannibal på lut og guitar, som gerne supplerede med annekdoter og input.

- Det er jo Jeppe Aakjær, som har skrevet teksten til ”Jens Vejmand”. Og hvis de to havde levet i dag, Aakjær og Nielsen, så havde de været nutidens Lennon og McCartney, ingen tvivl om det. Dengang i 1910’erne, 20’erne og 30’erne, der gik alle og sange deres sange, sagde Lars Hannibal.

Michala Petri spillede også flere solostykker, hvoraf flere var nyere klassisk musik, på sine fire forskellige fløjter. Også Lars Hannibal spillede et enkelt solostykke, temaet fra storfilmen ”The Deer Hunter”, ”Cavatina” som i filmen bliver spillet af den klassiske guitarist John Williams.

Stående klapsalver
Da de to musikere takkede af efter 60 minutters koncert, modtog de stående ovationer og måtte give to ekstranumre.

Især under det sidste ekstranummer viste Michala Petri sin store spændvidde, da hun både spillede fløjte og nynnede på én gang, så tonerne fløj i alle retninger i et hæsblæsende tempo, der passede til de kraftige vindstød der ruskede i kirken.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier