Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
vafo.dk
 Birdy Grosen Hyllenberg (på billedet) og Lene Jernov brænder for gestaltterapi og glæder sig over hver enkelt kursist, som gennem kursusforløbet bliver klogere på sig selv og oplever en stor personlig udvikling, så de er godt rustet til at kunne hjælpe andre.arkivfoto
 Birdy Grosen Hyllenberg (på billedet) og Lene Jernov brænder for gestaltterapi og glæder sig over hver enkelt kursist, som gennem kursusforløbet bliver klogere på sig selv og oplever en stor personlig udvikling, så de er godt rustet til at kunne hjælpe andre.arkivfoto

Terapeuter lærer kursister at hjælpe sig selv

Publiceret: 17.02.2017 15:20
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det er passionen og troen på, at gestaltterapi er et fantastisk redskab til at hjælpe andre til at hjælpe sig selv, der driver værket hos de to psykoterapeuter Lene Jernov og Birdy Grosen Hyllenberg.

De åbnede i april sidste år Institut for Gestaltterapi på Førstbøllevej ved Gødding.

- Vi er rigtig fint tilfredse med, hvordan det første års tid er forløbet. Vi havde en del kursister i starten, der kendte os i forvejen, men det har været svært at skaffe nye kursister. Det er vi heldigvis begyndt på stille og roligt, siger Birdy Grosen Hyllenberg.

Lene Jernov nikker og siger samstemmende:

- Det tager tid at få noget nyt løbet godt i gang. Vi kan mærke en opadgående kurve, som vi er helt overbeviste om vil fortsætte.

Hjælp til selvhjælp
På instituttet kan kursister over 4,5 år uddanne sig til gestaltterapeuter på fire intense kursusdage fire gange om året. Derudover skal de bruge tid på gruppeøvelser og læsning hjemme. Mange vælger dog at starte med et basis-kursus.

- De fleste, der melder sig på basiskurset, ender med at fortsætte, fordi de bliver så grebet af det. Gestaltterapi er en fantastisk måde til at arbejde med sig selv, hvad enten det drejer sig om gamle traumer, dårlige vaner eller et ønske om selvudvikling, fortæller Lene Jernov.

- I gestaltterapi hjælper vi kursisterne til at hjælpe sig selv. Vi lærer dem at lytte til deres inderste, så de selv kan finde de svar og råd, de søger, supplerer Birdy Grosen Hyllenberg.

Under uddannelsen bliver kursisterne præsenteret for en række forskellige terapimetoder, som er noget af det, der adskiller gestaltterapi fra andre terapiformer. Blandt andet får kursisterne hos de to kvinder en grundig introduktion i en såkaldt Carl Rogers-metode, som er meget anvendt i udlandet, men som ikke bruges ret meget i Danmark.

I morgen, torsdag, er der åbent hus på instituttet fra klokken 19 til 21. Her kan man høre om kursets opbygning og indhold og hilse på de to terapeuter

Seneste web-tv


    Seneste gallerier