Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spritbilist i løb flygtede flere kilometer, men hér fandt hundene ham

Politihunde fandt manden i en mark. Arkivfoto: Martin Ravn

Spritbilist i løb flygtede flere kilometer, men hér fandt hundene ham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

hornum - En 30-årig mand fra Hornsyld slap ikke heldigt fra det, da han i aftes forsøgte at stikke af fra et trafikuheld på Østerskovvej i Hornum, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Den 30-årige, der var påvirket af spiritus, ramte en mandlig bilist fra Løsning, da han svingede fra Østerskovvej ud på Hornumvej.

Han fortsatte dog uanfægtet sin kørsel, hvilket fik den påkørte bilist, en 39-årig mand, til at køre efter bilen.

Uheldigvis for den 30-årige havde han sommerdæk på bilen, og på grund af sneen kørte han fast på en bakke i nærheden.

Fundet efter 4 km

Den 39-årige fik kontakt med både chaufføren og hans passager, inden begge valgte at tage flugten endnu en gang - denne gang til fods ud over markerne.

Ifølge politikommissær Allan Munkholm var en hundepatrulje hurtigt fremme. Hundene fulgte de to mænds spor 4,3 km og fandt dem liggende på en mark nær Dalbyvej, hvor de forsøgte at skjule sig.

Den 30-årige er nu sigtet for spirituskørsel og for at stikke af fra et uheld.