Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sonjas fristed i Mølholmsdalen

- Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære haven. Jeg syntes, det er skønt at se, hvordan det gror, siger Sonja Amlund. Foto: Benny F. Nielsen

Sonjas fristed i Mølholmsdalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mølholm - Sol fra en blå himmel, fuglesang og bækkens rislen. Sonja Amlund nyder det hele, mens hun går her i haven.

Det røde hus på Persillevej 12 i Haveforeningen Mølholmsdalen er hendes fristed. Forleden var det præcis 55 år siden, at hun og ægtefællen Erik købte huset for 700 kroner og betalte 10 kroner i indskud for at blive medlem af haveforeningen.

Denne april-dag, badet i solens varme og lys, er hun i sving i haven, og to kasser læggekartofler er klar til at komme i den velforberedte jord.

- Jeg har fået at vide, at jeg er den, der har haft have her i de fleste år, og det skal såmænd nok passe. Mit budskab til andre er, at man sagtens kan have kolonihave, selv om man er fyldt 80 år, som jeg gjorde for nylig. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle undvære haven. Jeg cykler herud hver dag i sæsonen, og om sommeren kan jeg sagtens overnatte her. Det er mit håb at smitte unge familier med lyst til en kolonihave. Det er skøn ting at kunne dele med sine børn, sådan som vi i sin tid gjorde, siger Sonja Amlund.

Hun er vokset op på landet, og det samme var Erik Amlund, som døde i 1988.

Nyder at se noget gro

- Vi var enige om, at vi ville have jord under neglene. Vi syntes, det var skønt at se noget gro. Vi har aldrig haft drømmen om parcelhus og have. Vi har altid boet i lejlighed, og for os har kolonihaven været lykken. Vores datter, Margit, var fem år, da vi købte huset, og hun holder ligeså meget af haven, som jeg gør, fortæller Sonja Amlund.

Hun kan huske, hvordan Margits skolekammerater, der også boede i lejlighed, elskede at komme med i kolonihaven.

- Det skete, at der var så mange til at overnatte i huset, at min mand måtte cykle hjem i lejligheden for at sove, fortæller hun.

Børnebørnene Anja og Toke har tilbragt mange ferier her i mormors kolonihavehus, hvor de skiftedes til at sove hos mormor i udtrækssengen, som blev kaldt "høkassen". Der blev holdt nøje regnskab med, hvis tur det var til at sove her.

- Nu har Toke fået en lille datter, som jeg er oldemor til. Hun hedder Aster og er ni måneder. De bor på Amager, derfor ser jeg hende ikke så tit, fortæller hun.

Dengang i 1961 var der kun et lille hus på grunden, som siden er bygget ud. Først til den ene side, og så til den anden, og haven rummer hyggeligt indrettede solpladser, hvor man får lyst til at slå sig ned og vende ansigtet mod solen.

Sonja Amlund kalder kolonihaven sit paradis, der er gode naboer, hvor hun har været til formiddagskaffe, og der er altid nogen, men lige kan få en lille snak med.

- Vi har det godt med hinanden og passer på hinanden, og jeg er glad hver eneste gang, jeg kommer herud, siger hun.