Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Grundlovsdag. Oldnordisk syn på handicap


Grundlovsdag. Oldnordisk syn på handicap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når vi nu fejrer demokratiet på grundlovsdag, er der mindre at fejre for nogle: Mennesker under værgemål. Der står nemlig i grundloven, at umyndiggjorte ikke kan stemme, og derfor er mennesker med handicap eller personer, som eksempelvis er sat under administration, fordi de ikke kan styre deres økonomi, sat uden for døren, når der skal stemmes.

Som retsordfører var jeg optaget af at ændre dette og give mennesker under værgemål mulighed for at stemme. Jeg både fremsatte forslag og stillede spørgsmål til ministeren, som endelig medgav, at der ikke var noget til hinder for, at personer under værgemål skulle kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Det er nu på vej, og det er glædeligt.

For jeg er helt sikker på, at selvom man har et handicap, kan man sagtens have holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes.

Og derfor mener jeg også, at vi skal gå hele vejen og ændre grundloven, så mennesker under værgemål også kan stemme til folketingsvalget.

Det afspejler et oldnordisk syn på handicap, når de ikke må stemme og det diskrimination af en lille, men overset gruppe. Det er faktisk ikke et demokrati værdigt og ret mærkeligt, at der endnu ikke er fundet et flertal, som har ønsket at lave det om.

Mit grundlovsønske er derfor, at vi udvider demokratiet på dette område.