Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Legos gamle domicil bliver fjernet

Legos hovedkvarter, som det ser ud i dag. Når det nye hoveddomicil i 2020 vil være færdigt, vil de nuværende bygninger være revet ned. Det nye hovedkvarter vil blandt andet få en minigolfbane på taget.Arkivfoto

Legos gamle domicil bliver fjernet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund - Når Lego om fire år er ved at være færdig med at bygge sit nye hovedkvarter i BIllund, er det samtidig farvel til de velkendte bygninger på Åstvej.

Det nuværende hovedkvarter vil nemlig blevet fjernet helt og aldeles, når det nye står klart.

- De nuværende bygninger bliver fjernet, men det sker ikke nødvendigvis i første fase. Byggeriet vil finde sted i etaper, så der vil muligvis være en midlertidig genhusning af dem, der er her nu. Men der vil også være nogle, der kan flytte ind i dele af det, før det hele står færdigt, fortæller Kathrine Bisgaard Vase, senior communication manager hos Lego.

Minigolf på taget

Midlertidig genhusning af medarbejdere i Billund har i flere andre omgange været på tegnebrættet i Billund, blandt andet er der planer om at bygge midlertidige kontorlandskaber på Kløvermarken 31.

Det vil dog ikke være nødvendigt med genhusning af medarbejdere i forbindelse med byggeriet af det nye hovedkvarter, fortæller Kathrine Bisgaard Vase.

- Når byggeriet går i gang, vil de, der sidder der i dag, stadig kunne sidde der, slår hun fast.

En af de lidt specielle ting, der vil blive bygget i forbindelse med det nye hovedkvarter, er en minigolfbane på bygningens tag.

Om minigolfbanen bliver åben for offentligheden, er der vist ikke taget endelig stilling til endnu, men i hvert fald får borgere og besøgende i Billund rig mulighed for at studere det kommende hoveddomicil fra nærmeste hold.

En offentlig park

- Der bliver en offentlig park. Hele det grønne område uden om bygningen bliver offentlig, og de forskellige faciliteter udenfor vil være offentlige. Så folk vil kunne gå helt op til vinduerne. Men om minigolfbanen også bliver offentlig, ved jeg ikke, forklarer Kathrine Bisgaard Vase.

Lego forventer, at byggeriet kan begynde til næste år, og at der i 2020 vil stå et færdigt hovedkvarter mellem Åstvej og Højmarksvej.