Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny halleder: Det bliver godt at være sin egen herre

Inden Rene Bang Blichfeldt begynder på sit nye job som halleder, skal han have oprettet eget cvr-nummer og have aftaler i stand med forskellige leverandører. Privatfoto

Ny halleder: Det bliver godt at være sin egen herre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ågård - Om præcis en måned kan Rene Bang Blichfeldt træde ind ad døren til Øster Starup-Vester Nebel-hallen som den nye halleder.

Det bliver dog på ingen måde første gang, han træder ind i hallen - det er nemlig en lokal mand med mange timer i hallen bag sig, som halbestyrelsen har ansat. 41-årige Rene Bang Blichfeldt spiller nemlig håndbold, ligesom resten af familien, som består af konen Susanne og deres to piger på henholdsvis 11 og ni år.

Stopper som træner

Rene Bang Blichfeldt, som oprindeligt kommer fra Holstebro, ser frem til at begynde sit nye job.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer. Det bliver godt at være sin egen herre. Jeg er selvfølgelig ansat som halinspektør, men der er jo også cafédelen i det, siger han.

Han har dog måttet give afkald på sit frivillige arbejde som håndboldtræner i hallen på grund af det nye job.

- Vi har jo åbent i caféen, når der er træning, konstaterer han.

Dermed slutter fire år som håndboldtræner, men til gengæld starter et nyt eventyr for den nye halleder, som har været vidt forskellige steder i sit arbejdsliv.

Ni år i lufthavnen

- Jeg kommer jo fra det vestjyske, og der var det altså ud at arbejde lige efter skole. Jeg har været på forskellige fabrikker, på slagteri og kørt taxa. De seneste ni år har jeg arbejdet i Billund Lufthavn, fortæller vestjyden, som for 12 år siden flyttede til Gravens med sin kone, hvor de også bor i dag.

I dag arbejder han som gatemanager i lufthavnen, og han har ikke mange arbejdsdage tilbage, inden det bliver til lidt ferie inden han starter på det nye job.

- Jeg havde egentligt troet, at jeg skulle arbejde i lufthavnen, men det seneste stykke tid har jeg snakket om, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget andet, og så tog jeg springet nu, da lejligheden bød sig, siger Rene Bang Blichfeldt.

Selvom han ikke har megen erfaring med det nye job, så kender han dog lidt til det.

- Jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med Finn (Munk, tidligere halleder red.) og hjulpet ham nogle gange. Jeg har brugt mange timer i hallen, konstaterer han.