Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Succes på havnen: 140 kørte med i særpræget cykelløb

140 deltog i Urban MTB i Juelsminde lørdag. foto: morten pape

Succes på havnen: 140 kørte med i særpræget cykelløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

juelsminde - De tohjulede strømmede til Juelsminde, da der lørdag formiddag var et noget anderledes mountainbike-løb på programmet i anledning af besøget fra TV2, der har flyttet sin Tour de France-dækning til Juelsminde denne weekend.

140 cykelentusiaster var med, da ruten gik fra molen over diget ved campingpladsen, gennem sommerhusområdet, forbi plejecentret og dernæst kirken, så gennem skoven for til sidst at sende deltagerne tværs gennem hallen, skolen og Hotel Juelsminde Strand, hvor blandt andet restauranten lagde gulve til de mange cykler.

- Vi har planlagt ruten ud fra, hvad vi tænkte, der kunne være sjovt for deltagerne og ud fra hvilke dele af byen, vi gerne ville vise frem, fortæller Jess Robert, der har været med til at arrangere løbet.

En sport for alle

Cykling på mountainbike er blevet yderst populært over hele landet, og Jess Robert har et bud på hvorfor.

- Det er en sport, der sender dig ud i naturen, og så er det en breddesport. Den er helt nede på jorden, og du kan komme i lige det tøj, du vil. Og så får du pulsen højt op på kort tid, lyder buddet fra Jess Robert.