Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så samles de sjove mænd og kvinder igen til gak og løjer

- Jeg håber, at ingen revyer forfalder i sidste øjeblik, jeg håber, at alle blandt publikum får en fantastisk oplevelse, og jeg håber, at vi kan gentage det om to år igen, siger en spændt revyfestivalformand, Erik Vestergaard. Arkivfoto

Så samles de sjove mænd og kvinder igen til gak og løjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JUELSMINDE - Har man bare den mindste interesse for revyer, så kan jeg kun appellere til, at man kigger op i Juelsminde Hallerne. Der venter en unik oplevelse.

Ordene kommer på entusiastisk og oprigtig vis fra formand for Dansk Revy Festival, Erik Vestergaard.

I denne uge bruger han og de andre frivillige det meste af deres tid i Juelsminde Hallernes Hal 1, så den på fredag er klar og parat til at huse den sjette udgave af DM i Revy.

Fortsat vejruafhængig

Det er anden gang, at mesterskabet foregår i hallen. Tidligere udgaver foregik i et telt på havnen.

- I hallen er vi vejruafhængige, og lyden er nemmere at styre. Vi var spændte på, om vi kunne bevare festivalstemningen, da vi flyttede op i hallen sidste gang, men det lykkedes med kryds og slange, og i år har vi forfinet modellen yderligere, siger Erik Vestergaard.

Hal 1 bygges om til et amfiteater med en 120 kvadratmeter stor scene, som 29 revyer og omtrent 250 aktører i løbet af fredag og lørdag vil optræde på.

Revyflammen brænder

Inden fredagens semifinale med 27 numre markeres mesterskabets begyndelse med, at revyfaklen tændes på havnen i Juelsminde.

Herefter bringes faklen i et optog gennem byen og frem til Juelsminde Hallerne, hvor borgmester Kirsten Terkilsen (V) får æren af at tænde revyflammen.

Blandt de deltagende revyer er flest fra Jylland. Fyn er også stærkt repræsenteret, og i kraft af Vallensbæk Revyen vil sjællændere også sprede sjov i hallen.

- Der er nye, og der er gengangere. Brædstrup Lokalrevy er med som en af de nye. Af andre lokale er BAS fra Rårup, Vejle Kabaret, Skibet Revyen og vores egen, Julle-revyen, siger Erik Vestergaard.

I år med ministerbesøg

De to hovedpriser er Årets Revynummer og Årets Publikumsfavorit, men flere mindre priser som årets bedste sketch og bedste monolog er også i spil.

- Selvom det er en konkurrence, er deltagerne gode til at klappe hinanden på skuldrene. Er de andre gode, bliver hele revyen jo også god, siger Erik Vester- gaard.

Uden for konkurrence deltager blandt andre en norsk og en svensk revy.

- Jeg kan love alle et fantastisk spændende program med nogle pokkers dygtige skuespillere. Hvem ved, måske ser vi morgendagens store revystjerne på scenen, siger Erik Vestergaard.

Han er stolt af, at mesterskabet i år har opnået "ministeriel bevågenhed" i form af kulturminister Bertel Haarders besøg.

Ministeren overværer ikke finalen lørdag som først planlagt, men i stedet semifinale samme dag - og bagefter holder han selv en tale.