Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


2025. Konkrete resultater på infrastruktur-området


2025. Konkrete resultater på infrastruktur-området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der har været stor debat i medierne om regeringens 2025-plan, men her er et tal, som jeg faktisk tror, er ukendt for mange: 27 milliarder.

Det er det beløb, som regeringen afsætter til udbygning af infrastrukturen i sin nye helhedsplan.

Jeg har nu i over et år været rundt i enhver del af landet. Langt de fleste steder hører jeg, at man ønsker sig penge til infrastruktur. Lokalt er der en enorm efterspørgsel efter bedre veje, ja, forbedring af infrastrukturen i det hele taget. Det samme hører jeg fra ordførerne på Christiansborg.

Og det er der ikke noget at sige til. For veje virker - og veje tiltrækker vækst og investeringer. Derfor er en stærk infrastruktur en forudsætning for at tiltrække virksomheder og skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Vi har brug for den styrkede trafikale sammenhængskraft, der kommer af ny infrastruktur. Hvis ikke vi udbygger infrastrukturen, risikerer landet at knække midt over.

Og nu er sandhedens time så kommet. For alle dem, der i det forgangne år har været hos mig med ønsker, må nu vise, at de også vil være ansvarlige, når pengene og løsningerne skal findes, så ønskerne ikke bliver tom snak.

Derfor glæder jeg mig til, at man både fra politisk hold og fra de lokales side bakker op om en samlet helhedsplan. Sådan én har vi leveret.

Og vi bruger ikke penge, der ikke findes. Den tidligere regering navngav en række projekter i Togfonden uden at sikre den nødvendige finansiering. Det vil vi ikke være med til.

Vi vil først sikre, at pengene er der, før vi sætter navn på det, vi vil bruge dem til. Hvad mon socialdemokraterne vil gøre for at sikre, at der i fremtiden bliver råd til at bygge nye veje?

Men det er ikke kun i 2025-planen, at vi tilgodeser infrastrukturen. Det gør vi blandt andet også i vores finanslovsforslag, hvor vi afsætter penge til en række konkrete initiativer.

Vi foreslår for eksempel at elektrificere jernbanen mellem Fredericia og Aalborg samt Roskilde og Kalundborg. Og så afsætter vi en halv milliard til udbygning af den østjyske motorvej E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S. For nyligt har vi derudover indgået en trafikaftale, hvor vi udmønter godt 600 mio. kr. til en række vejprojekter rundt omkring i landet.

Det er regeringens håb, at vi kan blive enige med et politisk flertal om vores finanslovsforslag og helhedsplanen 2025, som vil løse nogle af fremtidens udfordringer.