Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Uhrskoven dømt til lukning

Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix

Uhrskoven dømt til lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UHRE - Ikast-Brande Byråd vedtog mandag at lukke børnehaven Uhrskoven i Uhre.

Lukningen sker af økonomiske årsager. Børnetallet er faldende i landsbyen, og byrådet mener ikke, der er kommunale kroner nok til at drive børnehaven og opretholde en god kvalitet.

Politisk har man forsøgt at undgå en lukning ved at foreslå Uhre Friskole en virksomhedsoverdragelse.

Friskolen har sagt nej.

Skolen ønsker at lave sin egen børnehave og ansætte eget personale.

Frank Heidemann (S) kaldte det på byrådsmødet for umoralsk.

Han sagde:

- Det er OK, at man vil lave en fribørnehave i Uhre, og det er sikkert også lovligt, men for de fire medarbejdere, der kan se frem til en fyring, er det umoralsk, at man ikke vil tage imod en virksomhedsoverdragelse derude. Den metode bruger vi jo i andre sammenhænge.

Ib Lauritsen (V) var af en anden mening. Han sagde:

- Man kan diskutere processen, men jeg mener ikke, det er umoralsk at åbne en fribørnehave i Uhre. Jeg vil gerne bakke op, hvis der er mennesker, der har lyst til at drive sådan én.

Tove Videbæk (K) sagde, at hun håber, en ny børnehave vil åbne snart, så man i Uhre ved, hvilke pasningstilbud der er lokalt.

Løsgænger Ismael Yalcin foreslog, at man undersøgte, om man i sagen om en virksomhedsoverdragelse kunne gøre brug af en paragraf i lovgivningen, der gør det muligt at foretage undtagelser.

Borgmester Carsten Kiss--meyer (V) afviste den mulighed og mindede om, at det, byrådet skulle tage stilling til, var en lukning.

Beslutningen om at lukke Uhrskoven er sendt i høring i fire uger.

Børnene skal flyttes over i Børnehuset i Brande, og den proces skal påbegyndes allerede 1. februar næste år.