Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Julie blev verdensmester i discodans på sin 15 års fødselsdag

De glade verdensmestre i discodans er i forreste række fra venstre: Mille Lykke Nordenbæk, Martha Rasmussen, Mathilde Larsen og Cecilie Ravn. Bagerst fra venstre: Julie Skovbjerg, Filippa RAsmussen og Nicoline Hansen. Foto: Jackie Strakova

Julie blev verdensmester i discodans på sin 15 års fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julie Skovbjerg er en af syv dansere fra DK-Dans i Vejle, som dansede sig til et VM i discodans for smallgroup udenfor Prag.

Vejle: Syv unge dansere fra DK-Dans i Vejle er netop vendt hjem fra VM i Chomutov udenfor Prag med et verdensmesterskab i discodans i bagagen.

- Vi er fantastisk stolte af dem. Det er en forholdsvis nystartet gruppe, som allerede klarede sig flot ved EM og VM i fjor, hvor de fik bronzemedalje ved begge konkurrencer. De har trænet utroligt hårdt, og det er en uhyre vanskelig disciplin at lære at danse synkront. Pigerne var suveræne, selv om de var i hård konkurrence med 40 grupper fra 20 nationer, fortæller Diana Pedersen fra DK-Dans.

De syv dansere, der nu er verdensmestre i discodans for small group, følger således fornemt i hælene på den tidligere gruppe, der helt unikt vandt EM og VM seks gange.

De syv verdensmestre er: Mille Lykke Nordenbæk, Mathilde Larsen, Filippa Rasmussen, Martha Rasmussen, Julie Skovbjerg, Cecilie Ravn og Nicoline Hansen.

De dansede sig til verdensmesterskabet på dagen, hvor Julie Skovbjerg fyldte 15 år, og det blev selvfølgelig fejret. 

Vi er fantastisk stolte af dem. Det er en forholdsvis nystartet gruppe, som allerede klarede sig flot ved EM og VM i fjor, hvor de fik broncemedalje ved begge konkurrencer.  
Diana Pedersen, DK-Dans

Sjetteplads til duo

Martha Rasmussen, der danser på VM-holdet, vandt desuden sølv i solodisco, hvor hun var i konkurrence med 130 dansere.

Et helt nyt par i duodisco, Mathilde Larsen og Julie Skovbjerg, som kun har danset sammen i et halvt år, dansede sig i VM-finalen i duo for juniorer og fik en sjetteplads.

- Det er et fantastisk resultat og helt uhørt, når pigerne nu ikke har danset sammen i længere tid. De var i hård konkurrence med 180 dansere, fortæller Diana Pedersen.