Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dansker klar med vild og voldsom elbil

Henrik Fisker kickstarter sit firma med en elbil, der får mere end 600 km i rækkevidde og går målrettet efter Tesla. Han lover revolutionerende batterier og unikt design.

Dansker klar med vild og voldsom elbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Fisker viser det første billede af den færdige Emotion, som får en rekordlang rækkevidde.

Timing betyder alt. Det kan danske Henrik Fisker skrive under på. Han var manden bag den smækre Fisker Karma, den lange, lave plug-in-hybrid, der nærmest var forud sin tid. Dengang var opladningshybrider, som de kaldes på dansk, meget eksotiske, og faktisk har de dyre biler med både forbrændings- og elmotor aldrig rigtigt vunder indpas. En hærskare af tekniske problemer, bilbrande og manglende finansiering satte en stopper for eventyret.

Denne gang ser timingen til gengæld helt rigtig ud. Alle taler om elbiler, og alle bilfabrikker har eller er på vej med nye biler, så selvfølgelig er der plads til en superavanceret elbil fra Fisker. Der er tale om en slags spirituel arvtager til Karma i form af en elbil med den længste rækkevidde for nogen elektrisk bil. Dermed går han målrettet efter Tesla, men også nye superelbiler fra bl.a. Porsche.

Henrik Fisker har vist det første billede af den endelige produktionsmodel på Twitter. Bilen kan i USA forudbestilles allerede fra 31. juni, og prisen i USA starter ved 129.900 dollars, inklusiv det langt-rækkende batteri. Til sammenligning koster en meget veludstyret Tesla X 100 D omtrent det samme, og den står til cirka en mio. kr. herhjemme med de nuværende afgifter på elbiler. Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår resten af verden kan bestille den nye Fisker. Selve produktionen er planlagt til at begynde i 2019 på en fabrik i USA.

Designet er med mågevingedøre, en lukket front og smalle lygtebånd agter med stor bagklap. Hjulene er enorme. Der er lagt op til, at selve rækkevidden sætter ny rekord med 700 km. For at nå så langt benytter Fisker sig af letvægtsmaterialer, men først og fremmest af en ny patenteret batteriteknologi, der anvender en unik kemisk sammensætning. Batteriet vil også være markant mere holdbart, faktisk hele bilens livstid, uden at det går ud over vægten på bilen.

De supertynde batterier skulle sikre gode pladsforhold ombord, mens solceller på taget bidrager til opladningen. Fisker hævder, at cellerne på ni minutter kan generere strøm til 160 km kørsel. Ulempen er så, at der er tale om kostbar teknik, så Fisker Emotion er planlagt til at være en særdeles eksklusiv bilmodel, der skal fremstilles i begrænset antal.

Nogen sinke er der ikke tale om: Fisker nævner en tophastighed på hele 260 km/t. Fisker viser ingen illustrationer af cockpittet, men beskriver, at der er skærme til alle passagerer, og vinduer og soltag kan tones ved tryk på en knap. Bilen er udstyret med avancerede radarsystemer og kameraer, så der er lagt op til en høj grad af automatiseret kørsel.

Der er allerede nu gang i et stort kapløb om at lavere lang rækkevidde. Det gælder bl.a. en kommende elbil fra Volkswagen med op til 600 km rækkevidde, der kommer i 2019, og Opel Ampera e, der allerede nu er på visse markedet og kan køre op til 500 km på en ladning. Audi og Porsche har også annonceret eksklusive elbiler i 2019.

Henrik Fisker stopper dog ikke her. Han er også på vej med en slags elbil til folket, der vil være billigere end de nærmeste konkurrenter, som BMW i3 og den kommende Tesla 3, men får længere rækkevidde. I USA koster den slags biler omkring 40.000 dollars., hvilket er cirka 350.000 kr. herhjemme. Der foreligger dog endnu ingen oplysninger om, hvornår en sådan konstruktion er på gaden.

 

fakta
Danskerens offensiv over for bl.a. Tesla har et interessant historisk perspektiv. Henrik Fisker trak sig i 2008 sejrrig ud af en retssag anlagt af netop Tesla. Anklagen opstod, efter at Tesla havde hyret den danske designer til at formgive en firedørs elbil for Tesla, der ellers er mest kendt for den gnistrende hurtige Roadster. Ifølge Tesla kopierede Fisker ikke blot flere af idéerne til sin egen Karma elhybrid, men forsinkede også Teslas lignende bil med et ukvalificeret design, som Tesla efterfølgende måtte smide i papirkurven, men som senere blev til Tesla S.