Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Drømmebil svigtede til sidst

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Drømmebil svigtede til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2005 erhvervede vi den hidtil dyreste bil, familien har investeret i. Der var også noget flottenheimer over det køb. En elegant Peugeot 406, 2,7 ST 4d,  136 HK, årgang 2002. Mørkeblå og kun kørt 25.000 km, så det var nærmest en ny bil.

Jo, det var noget af en drøm, der gik i opfyldelse. I hvert fald for mig. Efter at have kørt i mindre biler nogle år ville jeg gerne genopleve, hvad et fuldblods fransk automobil kunne tilbyde. Sådan lidt i stil med den Peugeot 404, jeg havde i mine unge dage.

Den drøm gik i opfyldelse - indtil den brast ca. 180.000 km senere, men det vender jeg tilbage til.

406'eren kørte bare som en drøm. I den kunne mange kilometer tilbagelægges, uden chaufføren blev noget videre træt. Den var en knag  på motorveje - den havde power og lystrede perfekt, når speederen blev trykket til. Sikker i overhalingerne. Komfortabel som bare pokker. Hunden elskede at sove på hattehylden. Der var plads til masser af bagage og "jydekrogen" var aftagelig.

En rigtig rejsevogn. Fruen var ganske vist en smule utilfreds i det daglige, da hun mente, bilen var lige stor nok til at køre den inde i byen. Og lidt besværlig at parkere.

Hidtil havde vi ikke været de store langdistance-kørere, men det ændrede sig med 406'eren. Vi kørte Småland på tværs fra Varberg til Øland. Hjemturen herfra til det fynske klarede vi i ét stræk. Vi var i Norge - og smutture til Tyskland. En gang havde vi et lyn-ærinde i Hannover - frem og tilbage på samme dag. Over 800 km på tælleren. Klaret perfekt.

De 200 km til Randers for at besøge svigerforældrene var jo bare en smuttur. I øvrigt elskede min over 90-årige svigermoder at få en køretur ud i det blå. Og sørme om damen ikke brokkede sig, da vi var nødt til at skille os af med 406'eren.

Den gav mig kort tid efter erhvervelsen den helt specielle oplevelse, det er at tilbringe en hel dag i Tarup Centret. Formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe i cafeteriet. Bilen skulle til det første eftersyn, og det mente jeg skulle finde sted hos forhandleren, der boede i nærheden. Eftersynet trak ud, da et eller andet forudset ved køretøjet skulle ordnes. Så jeg måtte vente - og dermed er mit behov for at besøge Tarup Centret rigeligt dækket.

Årene gik med upåklagelig kørsel, men en dag mistede vi simpelthen tilliden til vor dejlige bil. Den kunne finde på bare at stoppe brat - uanset farten. Alt el blev slukket, og vognen stod bomstille. Den kom lynhurtigt i gang ved et drej med nøglen. Det var ikke en rar tanke, at den kunne lave det nummer på en motorvej med 120 km i timen.

Det skete en gang på vej til København - uden dog at der skete noget, for der kom hurtigt fart i karosseriet igen.

Da vi skulle hjem, kørte jeg til et autoværksted på Amager for at få al det elektroniske  testet igennem. Mester satte en svend på opgaven.

Hvis jeg havde fordomme om arrogante københavnere, der kun er ude på at snyde folk fra provinsen, fik jeg dem godt og grundigt revideret.

Svenden brugte over en halv time på at sætte alle til rådighed stående måleapparater på bilen. Uden at årsagen til de pludselig svigt dog blev fundet.

Da det var gjort, ville mesteren ikke have betaling. Jeg havde sagt, at vi skulle hjem til Fyn, så han kunne således ikke regne med, at jeg blev kunde på værkstedet.

Vi kom til øen uden stop. Heller ikke et autoriseret værksted, som jo burde være en autoritet, kunne hitte ud af, hvad problemet med strømsvigtet var, så vi måtte skille os af med denne vores luksusbil. Selv om den uden tvivl endnu havde mange kilometer i sig. ØV.

 

 

Fakta
Peugoet 406, årgang 2002,2,0 ST 4d

136 HK

Slagvolume: 1997 kubikcentimeter

Min fra 2005 til 2012.