Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor skal vi hen, du?


Hvor skal vi hen, du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er dansk, det er hyggeligt, det er smukt, og det er ikke ikke så langt væk fra gadedøren: Margueritruterne. Siden april 1991 er efterhånden 3600 kilometer landevej markeret med de karakteristiske brune skilte med en marguerit. Et smukt eksempel på, at vi også kan noget med geografien her i landet. Tyskerne har selvfølgelig imposante ruter som "de smukkeste slotte og borge" og franskmændene har rare ruter som vinruten i Alsace. Her går vi mere ydmygt til værks. "Ved jorden at blive det tjener os bedst", som Grundtvig skrev, og H.C. Andersen replicerede med et "hist hvor vejen slår en bugt".

Begrebet "køretur" eller måske endda "søndagstur", hvor man starter bilen uden at skulle nå et bestemt mål til en bestemt tid er stærkt undervurderet. Måske er det endda på vej ud.  Begrebet lugter lidt af verden af i går, hvor man slog klapbordet op på rastepladserne og nød den medbragte marmorkage og termokaffen. Nogle gange så tæt på vejen, at man nærmest kunne smage blyet fra de andre bilers udstødning. Men det er en skam, hvis begrebet bliver fortid.

Man kan godt trænge til at gøre noget formålsløst indimellem. At svare "det ved jeg ikke" på ungernes spørgsmål om, hvor vi skal hen, kan godt være grænseoverskridende, men det føles også godt at være trådt helt ud af hamsterhjulet, starte bilen og køre uden at se sig tilbage.

Margueritruten kan måske også være en mental tilstand, hvor vi kører rundt ad smukke, snoede veje uden stress. Ruterne er ikke noget for travle folk. Kør ud og se jer omkring. Stop op et smukt sted og spis madpakken, gerne et sted, hvor fuglene synger og 4G-forbindelsen ikke eksisterer. Måske helt ud, hvor smartphonens forsikring mod stilhed ophæves. Nyd fornemmelsen af, at ikke engang Facebook og Google aner, hvor I er. Eller find en hyggelig landevejskro med udeservering, som der desværre bliver færre og færre af.

Margueritruten kræver tid, indre ro og et åbent sind. Min afdøde farmor brugte begrebet "at køre nysgerrig", som betød, at vi skulle ud og have styr på en egns geografi, særkender og endda lokal humor. Som på Mors, hvor jeg kommer fra, hvor byen Bjergby ligger i et fuldstændig fladt område, hvorimod byen Flade ligger et sted med vildt stejle bakker.

Margueritruten er ikke til mentale uvejr. Den er i stedet en mulighed for at komme i harmoni med sig og sine. Rul vinduet ned og lyt til vindens susen og hør, om bilen har det godt. Når ferien om lidt er forbi, og Martin Luthers protestantiske arbejdsmoral på ny hjemsøger os, er Margueritruterne vejen til en forlængelse af feriens mentale tilstand. Begynd eventuelt med de ruter på Fyn, som vi har testet på side 4-7. Så skulle vi ikke se at komme af sted ...