Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Noter


Noter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VW-biler skal snakke sammen

Mere sikkerhed på vejene. Det er hovedtanken bag en ny teknologi, som kommer i de første VW-modeller fra 2019. Med den såkaldte pWLAN-teknologi kan bilerne kommunikere direkte sammen uden at skulle over et tele- eller datanetværk. "Car-to-car"-teknologien betyder, at biler kan advare de bagvedkørende om f.eks. glatte veje eller stop i trafikken. Systemet kan advare om udrykningskøretøjer på vej, men også fortælle om vejarbejde forude eller give meldinger om lastbilers trailere, så man undgår bagende-kollisioner.

 

Citroën Grand C4 Picasso er mest økonomisk

Hvis du går efter syv sæder, giver Citroën Grand C4 Picasso den bedste totaløkonomi. Det viser en analyse fra bilpriser.dk, hvor franskmanden med Funky-udstyr og en 1,6-liters Blue HDI-motor på 120 hk koster 269.990 kr. Det bliver over fire år og 80.000 km til 4231 kr. per måned plus forsikring og service. En VW Touran 1.6 TDI med 115 hk. lander på 2,80 kr. pr. km, mens Ford C-Max 1.0 Ecoboost Fun med 125 hk kommer lige efter med 2,84 kr. pr. km.

 

Vilde fejl ved syn

En sjælden gang kommer der biler til syn, som ikke burde være nået så langt, viser en gennemgang fra tjekbil.dk. Det gælder f.eks. en bil, der var så utæt for benzin, at synet blev afbrudt omgående, mens andre blev afvist, fordi speederen satte sig fast, eller bilen kun kunne køre i ét gear - og i et tilfælde manglede undervognen sågar.

 

 

 

Mere stilren Kuga

Ford er på vej med næste generation af crossoveren, Kuga, som bliver langt mere europæisk i sit udtryk. Den kommer i 2019 og følges af en Focus CUV, som er 15 cm kortere og skal konkurrere mod den kommende Golf af samme kaliber kaldet T-Roc. Den nye Kuga kommer også som plug-un hybrid far 2021.

 

992

Er type-betegnelsen på den næste generation af Porsche 911, som lanceres i 2019. Den får fortsat hækmotor og ikke centermotor som bl.a. Lamborghini. Det giver mulighed for fire personer om bord.

 

50

Så mange bilmærker vil være repræsenteret ved det kommende store IAA-motorshow i Frankfurt. En række markante mærker har dog meldt afbud, det gælder bl.a. Volvo.