Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Velskabt Kia stempler ind i hypet bilklasse

Kia Stonic placerer sig mellem mini- og mellemklassen. Den modeltype vinder frem med stor hast.

Velskabt Kia stempler ind i hypet bilklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart er hver 10. bil i Europa en mindre crossover. Kia Stonic har formsproget til at blive blandt de bedst sælgende.

Glem alt om køreegenskaber og rummelighed og andre snusfornuftige overvejelser. Ny bil handler om design, og hvad bilen fortæller om ejeren. Det gør sig ikke mindst gældende i klassen omkring 200.000 kr., hvor der for alvor er fart på salget. Til november blander Kia sig i kampen om kunderne med modellen, som har fået navnet Stonic.

Det første møde med bilen, som vi har prøvesiddet ved den internationale afsløring i Amsterdam, lover godt. For formsproget er dynamisk, og bilen ligner ikke nogle af de mange konkurrenter. Den ser fræk ud fra alle vinkler, og rummeligheden synes at være i orden efter en kort tur på bagsædet.

Ifølge fabrikken byder Stonic da også på klassens bedste skulderplads, mens benplads og loftshøjde skulle være i den bedre ende. Men det også nødvendigt at spille på alle tangenter - og gøre det godt - hvis man vil begå sig i klassen for de mindre crossovere, hvor det er væltet frem med nyheder i den senere tid.

Det gælder bl.a. koncernfætteren, Hyundai Kona, Citroën C3 Picasso og Opel Crossland X. Kona kan dog bryste sig af et bagagerum, der med sine 361 liter er pænt større end de 352 liter, som Kia Stonic byder på.

Netop andelen af de små høje biler i miniklassen og størrelsen mellem mini- og mellemklassen vokser med voldsom fart og ventes at udgøre hver 10. solgte bil i Europa inden for få år. Den tendens har også stor mulighed for at slå igennem i afgiftsplagede Danmark.

Kias bud omfatter en europæisk udviklet undervogn, som skulle give en medrivende køreoplevelse med direkte styretøj, og hvor en række hjælpesystemer skal sikre megen stabilitet. Det gælder også på sikkerhedsfronten, hvor Kia disker op med automatisk nødbremse med fodgængerregistrering, advarsel for krydsende trafik ved bakning, automatisk linjevogter, træthedsassistent og automatisk op- og nedblænding.

Motorprogrammet breder sig over en 1,0-liters T-GDI-benzinmotor på 120 hk, mens en 1,25-liters MPI klassisk sugebenzinmotor og en 1,6-liters dieselmotor, som Kia har oplyst effekter på, supplerer. Det står dog klart, at alle modellerne får infotainment med mulighed for Apple Carplay og Android Auto - som dog endnu ikke virker i Danmark - når bilerne lander herhjemme til efteråret. Samtidig er der mulighed for bl.a. nøglefri betjening.

Hverken danske priser eller udstyr for Kias nye bud i 4,15-meter-klassen er dog endnu på plads. Kias bud kan helt i tidens ånd fås i en række alternative farvekombinationer, der også omfatter tofarvet lakering med special-lak på taget og en række muligheder for at individualisere sin bil.