Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Video med vild Volvo: Fynbo ejer legendarisk luksuscoupé


Video med vild Volvo: Fynbo ejer legendarisk luksuscoupé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I år er det 40 år siden, Volvo lancerede den legendariske luksuscoupé 262. Her kan kan du møde den fynske Volvo-entusiast Mads Thomsen, som har brugt to år på at sætte netop sådan en model i stand, så den i dag står som fabriksny. Også selv

En Volvo XC90 fra 2005, en Volvo C70 fra 2000 og en Volvo 262 C fra 1978. Den lille bilpark foran huset i udkanten af Odense fortæller det hele. Her bor en mand, der fundet bilmærket for resten af livet. En mand, der sværger til den svenske bilproducent til hans sidste åndedrag her på kloden. En, der blevet ramt af en bilsygdom, som lægen ikke kan gøre noget ved.

Sådan lyder det i hvert fald, når 36-årige Mads Thomsen selv forsøger at sætte ord på, hvad der er med ham og Volvo. Han har interesseret sig for bilmærket, siden han som 10-11-årig, fortæller han, da han tager imod i indkørslen mellem Volvo'erne. Dengang var han rengørings- og vedligeholdelsesansvarlig for familiens første Volvo: en 240'er.

Præcis hvor mange Volvo'er han sidenhen har haft fingrene i, er han ikke klar over. Men en ting er sikkert: I løbet af seneste to år har den fynske Volvo-entusiast haft travlt med at sætte sin Volvo 262 C i stand i garagen.

Han har lavet rust, klaret vognbunden, pillet motoren ud, renset den og monteret den igen. Han har hevet hele kabinen ud og shinet den op, skaffet en original radio, fået sat en el-antenne i, rettet dørene til, fundet tidssvarende fælge og fået fremstillet klistermærker, der ligner de originale fra bilens fødeår i 1978. For bare at nævne nogle af de ting, han har klaret.

Resultatet er derefter: En svensk luksuscoupé med 40 år på bagen, der ligner noget, der lige er rullet ud af fabrikken. Det lyder alt sammen som en nøje tilrettelagt bilplan. Men det er ikke tilfældet. Faktisk købte Mads Thomsen sin 262'er ved et tilfælde.

Hvordan fik du fingrene i din Volvo 262 C?

- Jeg er medlem af flere Volvo-grupper på Facebook, og for to år siden faldt jeg tilfældigvis over en annonce for bilen. Den var i elendig stand, og jeg havde egentlig altid tænkt, at 262'eren var en møgkasse. Den er kendt for, at dens nappabeklædte tag er en rustfælde, at motoren skulle have været en V8'er, men kun blev en V6'er på grund af oliekrisen, og at knasterne til vippetøjet hurtigt bliver slidt, fordi oliekanalerne er for små. Det har aldrig været min drømmebil, og der var mange ting, der talte imod, at jeg skulle købe den. Men min interesse for Volvo gjorde, at jeg ikke kunne lade være. 262'eren er ikke volvosk som sådan, men jeg tænkte, at den kunne blive flot, hvis jeg totalrenoverede den.

Hvorfor købte du den, når alt talte imod?

- Alle de specielle og originale dele fungerede stadig. Det, der var i stykker, var dele, som den deler med de almindelige Volvo 240-modeller, som er nemme at få fat i. Jeg så muligheden for at lave en fed, original bil. Samtidig kunne jeg se, at priserne på Volvo 262 C røg i vejret i udlandet. Den er en slags økonomisk sikring. Ikke at jeg vil sælge den. Men det er rart at have noget stående til familien, hvis jeg kradser af. Men jeg købte først og fremmest bilen for udfordringen: At få noget, der var i så ringe stand, som bilen var, til at blive så flot.

Hvordan begyndte din interesse for Volvo?

- Den begyndte i 1991, da mine forældre købte Volvo 240 i stationcar-udgaven. Jeg kan stadig huske duften af ny bil og den der overvældende følelse af at se bilen fra bagsædet, mens sele-lampen blinkede. Dér blev jeg vild med Volvo. Jeg vidste ikke noget om biler, men jeg begyndte hurtigt at skrue i den. Især efter min far havde haft den på værksted. Han havde sagt til værkføreren, at han skulle ringe, hvis der skulle laves for mere end 10.000 kroner. Det skulle de nok, lød svaret. Men da han skulle hente bilen, var regningen på 11.000 kroner. Jeg var på værkstedet med min far og kan huske, at de havde taget alle mulige nye dele ud af bilen. Jeg var ikke mere end 10-11 år, men jeg kan stadig huske, at jeg skældte værkføreren ud. Det var så uretfærdigt, det de havde gjort. Derfra tog det fart. Jeg skruede mere og mere i bilen. Ikke for at få lommepenge, det var bare ren interesse. Da jeg blev ældre, fik jeg fat i nogle svenske huggere, som skaffede airbags, ABS-bremser og klimaanlæg til bilen på min fars regning. Inden jeg blev 18 år, havde jeg også fået installeret aircondition og automatgear i vores Volvo 240.

Hvilken Volvo drømte du om som barn?

- Jeg har altid drømt om en Volvo XC90 og en Volvo C70. Jeg har dem begge i dag - den sidste uden afgift. Det var et tilfælde, at jeg fik fat i en Volvo 262 C.

Hvilke detaljer holder du særligt af på din Volvo 262 C?

- Uden tvivl linjen omkring sideruderne. Den brede kromliste kan et eller andet. Og så er der den amerikanske front. Den er så dollargrinsagtig på den grimme måde, at den går hen og bliver helt smuk. Jeg kan også godt lide detaljen med tagsænkningen. Sammen med det sorte tag og den sorte bund får det bilen til at se endnu længere ud, end den er. Det ser godt ud.

Hvordan føles den at køre i?

- Den kører overraskende lækkert. Man er ikke i tvivl om, at det er en velkørende luksuscoupe, når man sætter sig ind i den. Man er omsvøbt i luksus, og der er ikke mangel på motorkraft. Lyden er ren og lækker. Nu kører jeg ikke sidelæns i den, men hvis du presser speederen i bund og vil overhale, så kan jeg love dig for, at den kommer frem.

Du har brugt to år på at sætte den i stand. Er du bange for at lave buler i den, når du kører i den?-

- Ikke i min Volvo 262 C. Den bil, jeg er mest øm over, er mine forældres gamle Volvo 240, som jeg har opmagasineret et andet sted. Det kan min nabo slet ikke forstå. Han synes, jeg er sindssyg, fordi jeg ikke passer bedre på min 262'er. Jeg vil selvfølgelig ærgre mig, hvis jeg får et stenslag i ruden på den. Ruden er svær at finde i en original udgave. Men bilen er en brugsgenstand. Jeg vil have oplevelsen af at bruge den, sidde i den, køre i den. Og hvis min datter tørrer skoene af på bagsædet, når hun er med, tørrer jeg bare af med en klud. Værre er det ikke.

Hvilke reaktioner får du, når du kører i den?

- Den første tur, jeg kørte i den, kom jeg op på siden af en kvinden i 40'erne i et lyskryds. Hun kiggede og kiggede og stak en tommelfinger i sideruden. Jeg får mange forskellige reaktioner. Folk kan se, at det er en Volvo, men mange ligner nogen, der tænker: "Hvad fanden er det for en model?". De bilister, der selv kører i Volvo, kigger endnu mere. For nylig kørte jeg forbi nogle unge mennesker, som kørte i en gammel Volvo 240. De kunne slet ikke stoppe med at kigge på min Volvo.

Hvorfor lige Volvo og ikke Ferrari, Porsche eller Aston Martin?

- Hver gang jeg ser en James Bond-film, får jeg lyst til at eje en Aston Martin DB9. Dét er en flot bil. Men jeg har altid været ham den snusfornuftige. Jeg hverken ryger eller drikker. Jeg ser ikke mig selv som en kedelig type, men kvalitet, sikkerhed og miljø er nøgleord for mig - og de flugter med Volvos mærkesager. Hvis jeg skulle bygge en bil, ville den helt sikkert komme til at ligne en Volvo.

Blå bog: Mads Thomsen
36 år, Volvo-entusiast og fra Odense.

Ejer blandt andre en Volvo 262 C Bertone fra 1978 og en Volvo C70 cabriolet fra 2000. Kører til daglig i en Volvo XC90 fra 2005, som er faceliftet til en 2014-udgave.

Er medlem af Kolding Volvo Klub og følger med i diverse Volvo-grupper på Facebook.

Er i gang med at uddanne sig til automationsteknolog på Erhvervsakademiet Lillebælt. Har tidligere arbejdet som teamleder i Ikea og kørselsdisponent i Post Danmark.