Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


200 dagplejere og børn var samlet til sang

For første gang var samtlige kommunale dagplejere og deres børn i Grindsted by med til den årlige sangdag "Små synger sammen". Foto: Chresten Bergh

200 dagplejere og børn var samlet til sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 200 dagplejere og børn var torsdag formiddag samlet i Magion til den årlige sangdag.

Grindsted: Torsdag formiddag blev der slået en rekord i Magion i Grindsted.

For første gang var samtlige kommunale dagplejere og deres børn i Grindsted by nemlig med til den årlige sangdag "Små synger sammen". Omkring 200 dagplejere og børn var mødt op, ligesom flere forældre og bedsteforældre også sang og klappede med til sangene. Og i dagens anledning var der pyntet festligt op med både almindelige balloner og heliumsdyr, ligesom mange af børnene var klædt ud som forskellige dyr.

Det var igen i år dagplejer Vivian Nyland Hansen, der slog tonerne an på sin guitar og sang for på de otte sange - plus det løse - som hun og dagplejer Mette Skriver havde valgt ud fra årets tema, som var "dyr".

Sociale kompetencer

- Vi deltager, da det styrker både de sociale kompetencer, sprog og relationer både børnene imellem og til dagplejere fra egne og andre distrikter. Den årlige sangdag er foregået siden 2008 og vi har været med alle år. I det daglige er vi mange, der synger rigtig meget med børnene, fortæller Mette Skriver.

Vivian Nyland Hansen indledte med sangen "Giraffen Gumle", der gik over i "Bjørnen sover", "Lille Gås", "Mariehønen Evigglad", "Lille Peter edderkop", Jens Petersens ko" inden den sidste planlagte sang "Sommerfuglen".