Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Apotek fejrer 175 års jubilæum

Fra 1842 til 1908 lå Grindsted Apothek på det sted, der nu hedder Vestergade 7.

Apotek fejrer 175 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted Apotek fejrer jubilæum med udstilling, festskrift og en konkurrence.

Grindsted: Grindsted Apotek kan i år fejre 175 års jubilæum. Jubilæet fejres hen over syv dage i august og september, blandt andet med en udstilling om apotekets historie, et apotekerværksted som i gamle dage, en konkurrence om stedets historie samt særtilbud og demonstration af apotekervarer. Og apoteket sørger for kørsel i i hestevogn i byen.

Hoveddagen for fejringen af det gamle apotek er fredag den 1. september. På denne dag uddeles et jubilæumsskrift, forfattet af Jeremy Watts fra Vorbasse. I skriftet, som er på 12 sider, fortæller han om de 175 år fra 1842 og frem.

"For 175 år siden, før Grindsted var en by, ja, knap en landsby, kom en apoteker rejsende fra Tønder for at prøve lykken på den midtjyske hede. Adolph Ottesen slog sit apotek op blandt en håndfuld huse og gårde, der, godt hjulpet på vej af jernbanen, udviklede sig til egnens største by."

Sådan indleder Jeremy Watts fortællingen om apoteket.

"I 1908 blev den nuværende apoteksbygning bygget og taget i brug i 1909 som afløser for det forældede gamle apotek. Farmaceut og bestyrer Skjoldborg Petersen skabte rammerne for fremstilling og ekspedition af medicin i denne karakteristiske bygning af arkitekt Christof-Hansen", står der endvidere at læse i jubilæumsskriftet.

Grindsted Apotek har siden 2006 været drevet af apoteker Lene Brandstrup.