Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Claus Junge er klar til at bygge Aldi og Rema 1000

Den ene halvdel af det gamle Kvickly er nu revet ned. Foto: Jan Kronvold

Claus Junge er klar til at bygge Aldi og Rema 1000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygmester Claus Junge har fået entreprisen på at opføre det nye Rema 1000 og Aldi. Han satser på første spadestik 1. september.

Grindsted: Da der endelig kom gang i nedbrydningen af den gamle Kvickly-bygning, gik det stærkt.

Det er således gået helt planmæssigt med at rive den gamle bygning på hjørnet af Vestergade og Vestre Boulevard ned. Der går fire mand fra et nedbrydningsfirma og piller ned og sorterer, og det er er ret stort arbejde. Der er sat hegn op på hele hjørnegrunden, men man kan tydeligt se, at nedrivningen er godt i gang, og nu er også murene begyndt at blive væltet.

Det er Junge Byg i Filskov, der først fik kontrakt på at rive bygningen ned, men som har overladt den del til et nedbrydningsfirma, og nu har Claus Junge også har fået entreprisen på at opføre de to nye bygninger på grunden, der kommer til at rumme Rema 1000 og Aldi.

- Jeg håber på, at vi er færdige med at rive den gamle bygning ned om 14 dage. Så går vi straks i gang med at opføre de to nye bygninger, fortæller Claus Junge.

Han forventer, at første spadestik kan tages omkring den 1. september.

Der bliver tale om to butikker, der hver bliver på cirka 1200 kvadratmeter. Facaden på begge bygninger bliver mursten, men ikke i samme farve, som i øvrigt ikke er endeligt valgt endnu. Og der bliver tagpaptage på bygningerne.

Claus Junge har stor erfaring med netop den type byggeri. Det var således også Junge Byg, der opførte den nye bygning i Vestergade - overfor det gamle Kvickly - til Coop, hvor Kvickly og Fakta ligger i dag. Faktisk er det Junge Byg, der har opført samtlige af de syv nye dagligvarebutikker i Billund Kommune. Senest Rema 1000 og SuperBrugsen i Billund.

Hvad skal der sker med tomme bygninger?
Jeg håber på, at vi er færdige med at rive den gamle bygning ned om 14 dage. Så går vi straks i gang med at opføre de to nye bygninger
Claus Junge

Åbning 1. maj

- Hvis det hele klapper, så er begge varehuse klar til åbning den 1. maj 2018. Men det kommer an på, om vi kan få leveret elementer, da der er ventetid i øjeblikket, siger Claus Junge.

OK Tankanlægget med indkørsel fra Vestre Boulevard bliver ikke berørt af hverken nedbrydning eller opførelsen af de nye varehuse. Det skyldes, at anlægget er blevet skilt fra på en selvstændig matrikel.