Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Filskov Friskole har fået en ny skofri SFO

På første skoledag på Filskov Friskole kunne alle komme ind og se den nye SFO. Hjalte og Magnus på ni år benyttede sig af chancen for en kop kaffe i pigehjørnet. Foto: Chresten Bergh

Filskov Friskole har fået en ny skofri SFO

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Traditionen tro var der søndag stor opbakning til første skoledag på Filskov Friskole. Alle ville se den nye SFO. Her skal man stille skoene, før man træder ind.

Filskov: - Hvor er dine sandaaaaler?

Råbet gjalder fra toppen af trappen til den nye SFO og ud over skolegården på Filskov Friskole. Dét spørgsmål kommer nok til at lyde mange gange på friskolen den kommende tid, for i den nye SFO på første sal af Borgergården må man ikke have sko på. Små skilte på gulvet kommer med et utvetydigt budskab, og selvom det er første skoledag, og alle vil se den nye SFO, er der ingen undtagelser. Af med skoene og frem med lakerede negle og ankelsokker.

- Det skal forældrene lige opdrages til. Vi undgår jo at få en masse smadder herind, og i hvor mange hjem går man ind med sko?, lyder det fra Dorte Nielsen, pædagogmedhjælper og en af de fire ansatte her på den nye førstesal, hvor der både er krearum, Lego Lab og køkken med meget mere.

Filskov Friskole har købt Borgergården, fordi der er brug for mere plads. Tidligere holdt SFO til i et af klasselokalerne på skolegangen.

- Og så håber vi, at børnene får mere ro, når de kommer herop, siger Dorte Nielsen.

Selvom hun og andre arbejdede til lørdag midnat, er SFO' en ikke helt på plads, så det bliver september inden den officielle indvielse.

Filskov Friskole
Filskov Friskole har 127 eleverSeks nye elever fra blandt andet Brande og Vesterhede er kommet til.

I den nye 0. klasser starter 11 elever, som har timer sammen med de seks elever i 1. klasse.

Skolefritidsordningen har plads til 70 børn. Lige nu er 58 børn tilmeldt.

Man kan gå i SFO i Filskov helt til og med 6. klasse.

Første skoledag

Folkeskolen i Filskov blev til friskole i 2012, og lige siden har der været første skoledag på en søndag. Den dag er der færrest forældre, der arbejder, og mange vælger at gå i skole med deres børn på det, der har udviklet sig til lidt af en festdag.

- Det er blevet en tradition og er altid meget hyggeligt, siger skoleleder Johan Andersen efter veloverstået rundstykkespisning, fællessang og information til forældrene.

I år er det nye, at der er åbent hus i den nye skolefritidsordning, som med store bløde sofaer tager venligt imod en flok drenge, som vist er en del for store til at gå her.

I en anden har to store og en lille dreng smidt sig og er enige om, at første skoledag med rundstykker og ingen lektier er lige til at holde ud. Mandag bliver det en anden sag.