Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jyllands første Espresso House åbner i Billund

Vinden tog godt fat i flaget, da det nye Espresso House ved siden af Lalandia Billund gjorde klar til rejsegilde. Foto: Ludvig Dittmann

Jyllands første Espresso House åbner i Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag eftermiddag var der rejsegilde på det nye Espresso House i Billund. Her kan 150 gæster ude og inde nyde kaffe med mere.

Espresso House
Espresso House er Nordens største kæde af kaffebarer med over 300 cafeer i Danmar, Norge, Sverige og Finland.Kaffebaren i Billund åbner sidst i juni.

Den er tegnet af arkitektfirmaet Klæden og bygges af Junge Byg.

Billund: Lalandia har længe savnet et udendørs serveringssted til dage med godt vejr. Det var der nu ikke mange, der tænkte på ved rejsegildet for det nye Espresso House fredag eftermiddag. Her tog vinden godt fat, og efterhånden kom der også regn til.

Men til sommer, fra slutningen af juni, åbner den nye café med god kaffe, is og sandwiches og med borde og stole både ude og inde.

Det bliver Lalandia, der skal drive det nye Espresso House, der er Jyllands første.

- Det glæder vi os til. Det bliver et fint hvilested for dem, der går til og fra Lalandia. Her kan de sidde i læ for vestenvinden, siger Bjarne Bach Hansen, F & B-manager i Lalandia, det vil sige chef for restauranterne i Lalandia.

Den nye kaffebar får et udvidet sortiment af is og caféretter, og Bjarne Bach Hansen forsikrer, at kaffen fortsat vil være god.

Håndværkere var der ikke mange af, for som bygmester Claus Junge sagde, så er de for længst gået hjem, når man inviterer til rejsegilde en fredag eftermiddag. Han fik derfor æren af at byde velkommen og udbringe et hurra for det nye byggeri.

- Det er skønt at være med til at bygge sådan noget speciel arkitektur som dette, der er inspireret af Utzons café i Nordsjælland. Tusindvis af turister kommer til at gå forbi. Det er rigtig godt for vores område, sagde den tilfredse bygmester.

Espresso House åbner sidst i juni, så man får hele sommersæsonen med. Der bliver plads til 75 gæster inde og det samme antal udenfor.