Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiker ville ikke nøjes med et ugentlig bad

Ruth Lauridsen (V), formand for social- og sundhedsudvalget, ville ikke selv nøjes med et bad én gang om ugen. Arkvifoto

Politiker ville ikke nøjes med et ugentlig bad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune: Ruth Lauridsen (V), formand for social- og sundhedsudvalget, er enig med ældrechef Pia Mejborn i, at den nuværende kvalitetsstandard med et ugentligt bad er forældet.

- Jeg ville selv være ked af at nøjes med én gang om ugen. Det skal vi have kigget på, siger Ruth Lauridsen, som for ikke engang et år siden selv var med til at godkende netop den standard.

Hun mener dog ikke, at standarderne har så meget med den daglige ældreomsorg at gøre.

- Kvalitetsstandarden skal vi bruge, når vi udregner normeringen i forhold til, om der skal være en, to eller fem medarbejdere til stede. Kvalitetsstandarderne skal ikke være stive. Man skal kunne komme i bad mere end én gang om ugen, og det kan man også i dag. I den virkelige verden er det i forvejen den sunde fornuft, der råder.

Hun vil dog tage initiativ til at få kvalitetsstanderne kigget igennem igen.

- Etagevask er fint, men der er større værdighed i et brusebad, siger hun.

Glemt i påsken: Ældre kvinde måtte undvære sit ugentlige bad