Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Taberholdet har skaffet 112.000 kroner til købmandsbutikken

"Taberholdet" har fundet sponsorer til de kilo, de taber. Her er de ved starten i februar. Nu har de skaffet 112.000 kroner til købmandsbutikken i Stenderup-Krogager. 14-15 kilo har både Brian Duedal og Kent Vinbech tabt. Arkivfoto: Mikkel Jezequel

Taberholdet har skaffet 112.000 kroner til købmandsbutikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenderup-Krogager: Kiloene er raslet af Kent Vinbech, Brian Duedal og de andre på "Taberholdet". Holdet, der siden februar har stået sammen om at tabe sig til fordel for byens købmandsbutik. De har nu tabt sig så meget, at der er 112.000 kroner til nye tiltag i butikken. Alle på holdet havde nemlig fundet sponsorerer til hvert eneste tabt kilo.

Dermed er den første sum i hus til butikken, der skal bygges om. Stenderup-Krogager Invest, der ejer butikken, er lige nu ved at finde ud af, om man skal gå efter en helt ny butik eller nøjes med en ombygning.

- Vi sidder og regner på, hvad det vil koste og ser på, om vi tror på, at det kan gå på længere sigt. Ellers går vi efter en mindre ombygning, siger købmand Brian Duedal, der selv har været med på Taberholdet og tabt sig meget.

For Kent Vinbech er vægttabet også en personlig sejr:

- Nu kan jeg løbe ti kilometer igen, siger Kent, der i år for første gang er med ved Engsøløbet.