Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vorbasse Marked mangler frivillige kort før start

Brian Madsen og resten af bestyrelsen bag Vorbasse Marked er på udkig efter frivillige. Arkivfoto: Joan Karlsen

Vorbasse Marked mangler frivillige kort før start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vorbasse Marked er havnet i en usædvanlig situation, hvor de kort før markedsugen mangler frivillige.

Vorbasse: Det plejer ikke at være et problem for Vorbasse Marked at finde frivillige til den årlige markedsuge.

Heller ikke i år - men arrangørerne er alligevel havnet i en situation, hvor de kort før markedet mangler en del frivillige.

Det skyldes, at en forening har trukket sig i 11. time, og arrangørerne mangler derfor hjælpere til toiletrengøring.

- Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, at det sker så tæt på - og så lige med toiletrengøring, for det er en helt uundværlig opgave. Det er de fleste opgaver selvfølgelig, men det her er rigtig træls, siger Brian Madsen, formand for Vorbasse Marked.

- Vi har i de seneste år fået så meget ros for den standard, vi har på toiletrengøring, og den vil vi ikke gå ned på, så vi har lagt os i selen for at finde de folk, så vi kan få samme kvalitet, som vi plejer, tilføjer han.

Ekstra mobilmast sikrer forbindelsen til markedsgæsterne
Frivillige
Har man lyst til at være blandt de frivillige, kan man kontakte Sally Askjær på sally@vorbasse-marked.dk.Det handler om fra mandag til søndag i uge 29 - med vægt på de store markedsdage torsdag, fredag og lørdag.

Halvdelen af vagterne på palds

Foreningen trak sig for et par dage siden, og efterfølgende har arrangørerne været på hårdt arbejde.

- Vi har pt. halvdelen af vagterne dækket, men vi mangler stadig nogen, og vi leder med lys og lygte for at få de sidste huller dækket. Vi har en hel stab, som ringer rundt for at få trådene til at hænge sammen, siger Brian Madsen.

Man leder dog ikke efter en ny forening til at overtage.

- Vi kan ikke nå at finde én forening, der kan nå det hele, for der er rigtig mange timer i det, og vi er så tæt på, og folk har ferie, siger Brian Madsen.

I stedet satser de på enkeltfrivillige, der kan sættes sammen på mindre hold.

Optimistisk formand

Vorbasse Marked er en velhavende forretning for de medvirkende foreninger, som får del i overskuddet, og ifølge formanden har andre foreninger allerede meldt ud, at de gerne tager toiletrengøringen næste år.

Brian Madsen er dog sikker på, at alle vagter bliver besat også i år.

- Når vi har sat os et mål i Vorbasse, så gør vi det, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det lykkes.