Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Alle skal vide, hvem skolelederen Susanne er

Selv om hun har travlt med møder og administration, prioriterer Susanne Feder at gå rundt på gangene oog snakke med elever, forældre og personale. Her er det skolepatrulje Maria, der lige snår en snak af om at være begyndt i 8. klasse.

Alle skal vide, hvem skolelederen Susanne er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målet for Gårslev Skoles nye ledelse har i første omgang været at genetablere trygheden efter sidste års turbulente afsked med den daværende ledelse. Nu skal fællesskabet styrkes. Så skolens ny leder Susanne Feder gør sig så synlig som muligt

Gårslev - Velkommen tilbage! Har du været ude at rejse?

Rengøringsassistenten ryster smilende på hovedet. Næ, hun har bare været herhjemme i regnen. Men rart at blive set og spurgt, ser hun ud til at tænke.

For Gårslev Skoles endnu nybagte skoleleder Susanne Feder er den lille ordvekling både essensen af, hvilken leder, hun gerne vil være og en ubetydelig hverdagsagtig bid af en helt almindelig arbejdsdag. Siden januar har hun gået mange småsludrende ture rundt på gangene. hvor hun hilser på elever, forældre og personale.

- For mig er det vigtigt, at alle ved, hvem jeg er, og at de bare kan komme til mig og snakke om stort og småt. Vi er jo ikke så mange her på Gårslev Skole, 126 elever og 20 ansatte. Alle kender alle, og den nærhed kan jeg rigtig godt lide, siger Susanne Feder.

- At være så tæt på børnene giver en masse energi. Det er jo dem, der er hovedpersonerne her på stedet.

At være så tæt på børnene giver en masse energi. Det er jo dem, der er hovedpersonerne her på stedet.
Susanne Feder, skoleleder på Gårslev Skole
Susanne Feder
 PROFESSIONELT

1992: Uddannet lærer på hhv Blågaard og Herning Seminarium. Linjefag: Matematik og fysik/kemi.

2003: Uddannet skolevejleder.

2006: Tog grunduddannelsen i skoleledelse.

2013: Diplom i ledelse.

2016: Fascilitator-uddaannet hos Copenhagen Leadership.

Har bl.a. tidligere atbejdet på Nørre-Snede Skole, Thyregod Skole, Øster Nykirke Skole, Ejstrupholm Skole og Gludsted Skole.

 

PRIVAT:

Vokset op i Nordsjælland.

Bor i Vejle.

Har to børn; Isabella på 23 og Thomas på 19.

Fylder 50 i september.

Nu gælder det fællesskabet

Nærhed, tillid og dialog har fra dag et været de grundpiller, på hvilke hun har bygget sin  ledelse af Gårslev Skole, der for et års tid siden måtte fyre hele den daværende ledelse. Da Susanne Feder tiltrådte i januar var arbejdsklimaet stadig præget af usikkerhed. Det har også kunnet mærkes på optaget i 0. klasse, hvor der i år kun er 15 elever.

- Men den konstituerede ledelse, der sad i månederne, inden jeg kom, havde allerede gjort rigtig meget for at genskabe tilliden. Så for mig har det ikke handlet om krisestyring, men om at styrke det fællesskab, vi har, og som tilliden bygger på. For eksempel vil jeg gerne omdøbe morgensangen tirsdag og torsdag til en morgensamling, hvor vi både synger og giver klasserne mulighed for at fortælle, hvad de går og laver, siger hun.

 

Børn er kompetente demokrater

At stille sig op foran en forsamling, deltage aktivt i de demokratiske processer og researche alt mellem himmel og jord er nogle af de ting, Susanne Feder oplever, børn og unge er blevet markant bedre til, siden hun blev færdig som lærer i 1992.

- De er nok også blevet lidt mere diskussionslystne. Mindre autoritetstro. Men det synes jeg altså, vi skal se som noget positivt, siger hun fast og tilføjer skævt smilende:

- Selv om det da kan være ret besværligt engang imellem.