Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmester mødte borgerne til snak om plejecenter og sikre skoleveje

Pernille Andresen (stående), forklarer borgmesteren, at forældre i Lilholtgaard hver dag er bekymret for at lade deres børn krydse Lilholtvej til og fra skole på grund af dårlige oversigtforhold og biler, som kører meget stærkt. Foto: Lars Juul

Borgmester mødte borgerne til snak om plejecenter og sikre skoleveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejles nye borgmester, Jens Ejner Christensen (V), besøgte torsdag Kulturhuset MarKant som andet stop på sin rundtur til kommunens centerbyer.

Der er en masse rygtedannelser og folk er meget bekymrede. De frygter, at hvis de skal på plejehjem nu, så kommer de ind i Vejle eller til Jelling eller hvor der nu er plads. For Smidstrupparken har jo allerede lukket for optag. Det optager folk rigtig meget.
Andreas Kærgård

Børkop: Omkring 30 borgere benyttede torsdag eftermiddag lejligheden til at hilse på Vejle Kommunes nye borgmester, Jens Ejner Christensen (V), og fortælle ham om de emner, der lå dem mest på sinde, da han gæstede Kulturhuset MarKant i Børkop. Besøget var det andet på Jens Ejner Christensens tur rundt til kommunens centerbyer i løbet af foråret og sommeren eller "et slags åbent borgmesterkontor rundt omkring i kommunen", som han selv udtrykte det.

Emnerne spændte vidt fra grundejerforeningernes ret og pligt i forhold til snerydning om vinteren, til etableringen af et plejecenter i Børkop-området, områdefornyelse og sikre skoleveje i Lilholtgård, en af Børkops nye udstykninger.

En tidsplan for plejecenter

Flere af de ældre borgere opfordrede Jens Ejner Christensen til, at kommunen snarest fremlægger en plan for plejehjemstrategien i Børkop-området i forbindelsen med lukningen af Smidstrupparken og Atriumhaven.

- Der er en masse rygtedannelser og folk er meget bekymrede. De frygter, at hvis de skal på plejehjem nu, så kommer de ind i Vejle eller til Jelling eller hvor der nu er plads. For Smidstrupparken har jo allerede lukket for optag. Det optager folk rigtig meget, forklarede Andreas Kærgård, tidligere formand for Børkop Lokalråd.

Jens Ejner Christensen lovede, at han ville tage borgernes bekymringer med tilbage til forvaltningen, så man kunne drøfte, om der eventuelt skulle holdes et borgermøde specifikt om emnet. Både borgmester og borgere var i det hele taget glade for at møde hinanden og erklærede, at det kunne være godt for forståelsen af det kommunale arbejde, hvis borgmesteren med jævne mellemrum mødtes med borgerne til dialogmøder.

Efter mødets afslutning tog borgmesteren med Pernille Andresen, bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen Lilholtgaard, for selv at se på skolevejen ved udstykningen og det kryds, som bekymrer forældrene. Om kommunen vil efterkomme borgernes ønske og bygge en tunnel, så børnene kunne krydse under Lilholtvej, ville Jens Ejner Christensen dog ikke love.