Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Håndboldklub gav sig selv nyt logo i fødselsdagsgave

Sådan ser Børkop Hks nye logo ud.

Håndboldklub gav sig selv nyt logo i fødselsdagsgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børkop HK runder tyve år i år, og det er blevet markeret med et nyt logo, der er designet af en af klubbens trænere.

Gauerslund: Der var engang, hvor Børkop HK så dagens hallys for første gang, og hvor spillerne trak en blå trøje over hovedet.

Det var for tyve år siden, og siden er der hamret mange mål ind. Tiderne er skiftet, og det samme er logoet for Børkop HK.

Det tidligere logo var blåt og havde to smilende håndboldspillere tegnet på, mens det nye er rødt og sort.

Det gamle logo er fra en anden tid, hvor områdets foreninger var samlet under samme navn, men sådan er det ikke mere. Og desuden er klubtrøjerne i dag røde og ikke blå.

Et nyt logo måtte til. Og den runde dag var en god anledning. Derfor udskrev klubben en konkurrence om et nyt logo, og nu er vinderen fundet.

- Da vi ikke mere spiller i blå trøjer, men i røde, så var det naturligvis en let beslutning at tage stilling til, som vi håber alle tager god imod, lyder det fra bestyrelsen i Børkop HK.

 

Stolte af det nye logo

Kvinden bag det nye logo er selv fra klubben. Hun hedder Sylvia Pedersen Jacobsen, og hun er træner for U14. Og så er hun teknisk designer, så det tekniske var ikke så svært.

Designet blev to mennesker, som løfter en bold sammen.

- Jeg tænkte, at logoet skal symbolisere, at her i håndboldklubben løfter vi i fællesskab, siger hun.

Hun er bestemt glad for at have vundet konkurrencen, for det kommer jo til at præge klubbens trøjer i mange år frem.

- På den måde er jeg med til at repræsenterer klubben på en helt anden måde. Og det nye logo bliver jo klubbens ansigt udadtil i, ja måske, de næste tyve år. Det er jeg da stolt af at være del af, siger hun.

Ud over æren vandt hun et gavekort på 1500 kroner til Sport 24.