Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kvindenetværk melder udsolgt til stylingarrangement i Brejning

Mette Hauge Kaae fra Brejning startede i sommeren 2016 kvindenetværket Ladies First X Vejle. Mandag holder netværket sit fjerde arrangement, som er udsolgt. Arkivfoto: Mette Mørk

Kvindenetværk melder udsolgt til stylingarrangement i Brejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle 90 billetter er solgt, når kvindenetværket Ladies First X Vejle mandag holder styling- og forkælelsesevent på Comwell Kellers Park.

Brejning: Der er stor interesse for at blive stylet og få skabt et nyt blikfang ved kvindenetværket Ladies First X Vejles arrangement på Comwell Kellers Park hotel i Brejning. Og der vil være fokus på både det indre og ydre, når tre foredragsholdere over to timer taler om, hvordan man sætter aftryk på sine omgivelser med sin fremtoning.

- Det gør jo noget, hvordan vi ser ud. Og flere af vores medlemmer fortæller, at de er i tvivl om, hvordan de bedst fremstår i forhold til den kundegruppe, som de skal ud og sælge til. Det kan de få hjælp til her. Men vi fokuserer ikke kun på designertøj, det indre skal også med. Så vi taler også om, hvordan man får gennemslagskraft, siger Mette Hauge Kaae, stifter af Ladies First X Vejle.

Aftenen består af tre foredrag; først vil styling og mastercoach Tini Owild fra Stylewise i København give stylingtips, derefter kommer makeup Astrid Andersen fra Astrids i Hedensted med gode råd til at lægge makeup. Til sidst holder Gitte Lindholt fra Empoweringlab i Kolding foredrag om gennemslagskraft og fremtoning.

 

Deltagere helt fra Varde

Mødet i Brejning er det fjerde møde, som Ladies First X Vejle har afholdt, siden det blev stiftet i sommeren 2016. Og Mette Hauge Kaae, der selv er fra Brejning, oplever, at der er stor interesse for netværket fra områdets kvinder.

- Vi har en god, fast kerne, omkring 20 procent af deltagerne, som følger os på Facebook og køber billet hver gang. Men der kommer også nye til. Sidste gang kom der for eksempel hele tre fulde biler fra Varde. De havde så brugt tiden undervejs til at netværke, det var meget fint, siger Mette Hauge Kaae.

Kvindenetværket holder de større Ladies Meet-møder hver anden måned, hvor der er plads til omkring 90 deltagere. Men snart udvider man konceptet med Ladies Specialarrangementer med mere specialiserede emner, for eksempel om at starte sin egen blog. Man kan blive en del af netværket via Facebookgruppen Ladies First X Vejle.