Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Put & Take vil udvide med ekstra sø

Den store af fiskesøerne ved Nebbemølle Put & Take får måske en lillesøster. I hvert fald er der ansøgt om at anlægge en lille familiesø. Foto: Jørgen Flindt

Put & Take vil udvide med ekstra sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En familiesø. Det kan være på vej til Nebbemølle Put & Take

Gårslev: Det startede med en sø, så blev der udvidet med en ekstra, og går planerne igennem, er endnu en sø på vej til Nebbemølle Put & Take.

Der er nemlig et ønske om at udvide med en familiesø.

- Der er tale om, at vi gerne vil have en tredje sø. En lille sø med mindre fisk men med større mængde af dem. En sø der henvender sig til børn, men altså ikke kun børn, så derfor kalder vi det en familiesø, forklarer Bjørn Wulff Barros, der sammen med hustruen Claudia er indehaver af Nebbemølle Put & Take.

Og hvis der kommer til at være mange fisk i søen, er der også større chance for at fange.

- Selvom vi har put & take søer er der jo ikke garanti for at fange fisk ad libitum. Men børn har jo ikke altid ikke samme tålmodighed som voksne, så der skal være en bedre chance for at fange noget. Og det vil der være i den mindre familiesø, hvor der så omvendt også vil blive en fangstbegrænsning, siger han.

 

Broget dansk sommervejr er godt nyt for fiskesø

Søen vil blive på små 1000 kvadratmeter. Og der er ikke tale om, at området med søer bliver større arealmæssigt set. Den skal graves ud mellem de to andre søer, så den vil komme til at ligge på den eksisterende grund.

- Nu har vi sendt en ansøgning til kommunen, og så tager vi den derfra, siger Bjørn Wulff Barros.

Fiskesøerne ligger ved Ryttergrøftsvejen lidt øst for Gårslev. Der forefindes også blandt andet grillplads, legeplads, rensebord og toilet. Der er åbent hele året.