Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ulla og de 50 nuancer af grønt

Ulla Nørskov har sammen med manden Ole gennem snart tyve år formet en have fra forfald til en unik perle. Foto: Martin Ravn

Ulla og de 50 nuancer af grønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ullas Have er på over 5000 kvadratmeter, og her hersker roen blandt de mange nuancer af grønt

Børkop: Engang for over 80 år siden lå her i Møllegade en planteskole, og selvom den for længst er fortid, er der i haven stadig stor fokus på træer og buske. Og på rislende bække og en sø med fisk. Herinde hersker hostaer, rododendroner med videre.

- Her i haven findes alle nuancer af grøn, siger Ulla Nørskov.

Haven i Møllegade slutter nede ved åen, og ovre på den anden side af åen er en sti, som folk færdes på. Herfra er der udsigt til et lille flig af den store have. Mange har derfor spurgt om de måtte se resten, og for snart tre års tid siden åbnede Ulla og hendes mand Ole så op for haven. I hvert fald i ny og næ.

 - Det er flest pensionister, som besøger haven, men der er nu også unge mennesker kommer forbi. De er måske flyttet til byen og søger inspiration. Og så håber jeg flere og flere vil bruge haven til at bare at stresse af og sætte sig ned på en bænk og høre rislen fra en bæk. Haven er skabt til ro, siger hun.

Åben Have
I weekenden 8. og 9. juli er der åben have hos Ullas Have, Møllegade 17, i tidsrummet 10-16. Denne weekend er det Haveselskabet, som arrangerer.Men Ullas Have er også åben på andre tidspunkter. Deriblandt også weekenden 15.-16. juli i samme tidsrum. Det er som led i, at haven er åben hver den første og tredje weekend i måneden.

Derudover er der åbent efter aftale, der skal dog være minimum seks deltagere.

Der opkræves en entré på 50 kroner. Kaffe og kage kan købes.

Inspiration fra Japan

Inspirationen er hentet fra Japan, men det er ikke en japansk have. Dertil er den for stor, og der er også en del store træer, der stammer helt tilbage fra planteskolens tid og før det.

- Jeg har aldrig haft en tegning over, hvad det er jeg vil med haven. Den er i mit hoved. Jeg tænker rigtig meget over alle detaljerne, og der er vendt mange sten og jord gennem tiderne. Jeg er ikke sådan en, der kan sidde på en café og se fornem ud. Jeg skal have fingrene i jorden, siger hun og smiler.