Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nytårsbadet støtter Ønskefonden

Det var en kold omgang for nytårsbaderne i fjor, så der var hurtig omklædning på stranden. Arkivfoto: Torben Glyum

Nytårsbadet støtter Ønskefonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle - Tilmeldingerne til anden udgave af Vejle Nytårsbad er begyndt at tikke ind. Sidste år hoppede 260 vejlensere i alle aldre i fjordens kolde vand ved det første nytårsbad. Det betød, at kvartetten bag initiativet kunne donere 15.000 kr. til et godt formål, nemlig Dream Foundation.

- I år er det Ønskefonden, vi støtter, og vi regner med, at vi overgår første års resultat. Det var lidt svært at finde sponsorer til det første nytårsbad, men i år er det gået nemt. Vi mærker, at folk gerne vil støtte initiativet, fordi de samtidig bidrager til at støtte en god sag, fortæller Jesper Sørensen fra initiativ-kvartetten.

Ønskefonden opfylder ønsker for børn og unge, der lider af en livstruende sygdom.

Jesper Sørensen fortæller, at tilmeldinger til selve badningen i øjeblikket går lidt trægt.

- Men det var præcis ligesådan sidste år, da kom tilmeldingerne også først strømmende i sidste halvdel af december. Mange har sagt til os, at de synes, det er en rigtig god idé med nytårsbadet som en fast tradition, Mange vil gerne være med til at gøre noget anderledes på årets sidste dag, siger Jesper Sørensen.

Bil i vinterferien

Han oplyser, at nytårsbadet i år har fået et flot sponsorat af en lokal bilhandler, som en heldig deltager i nytårsbadet har chancen for at vinde.

- Vi har en lokal bilforhandler, som stiller en ny bil til rådighed for en heldig mand/kvinde i vinterferien, det er da flot, siger han.

Kvartteten bag nytårsbadet er ligesom sidste år Jesper Sørensen, Morten Buch, Torben Øllegaard Sørensen og Per Olesen.

De vakte behørig opsigt, da de hoppede i vandet iført gammeldags rød og hvidstribede badedragter. Det koster ligesom sidste år 50 kroner at deltage, og alle hopper i vandet klokken 14 nytårsaftensdag. Bagefter serveres champagne og kransekage, og der udleveres goodiebags fra sponsorerne.

Interesserede kan tilmelde sig Vejle Nytårsbad via hjemmesiden: www.vejlenytaarsbad.dk.