Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Knap så super supersygehuse

Palle Bo Rasmussen

Knap så super supersygehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan blive vanskeligt for regionerne at indfri de forventede besparelser på driftsbudgetterne, når de nye supersygehuse tages i brug. De ser nemlig ud til at blive knap så super, som der ellers var lagt op til, da Anders Foghs regering med Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister, lancerede den stort opslåede Kvalitetsreform af det danske sundhedsvæsen i 2007. Dengang lovede man højt specialiserede supersygehuse med arkitektur, byggeri og effektiv patientbehandlinger i verdensklasse.

Nu her 10 år senere begynder man at kunne se konturerne af de længe ventede supersygehuse, når den første etape af Det Nye Universitetshospital i Skejby indvies til sommer. Desværre tyder alt dog på, at den bygningsmæssige kvalitet sammen med de mange funktioner, der er taget ud af projekterne, såsom køkkener, sterilcentraler og administration, vil komme til at belaste regionernes driftsbudgetter mange år frem og at man derfor må kigge langt efter de driftsbesparelser, der ellers var en del af formålet med kvalitetsreformen. Også andre steder i landet er der problemer med at realisere ambitionerne om byggeri og arkitektur i verdensklasse. Eksempelvis har regionerne i både Syddanmark og Sjælland måtte opgive samarbejdet med de vindende arkitekter, og i stedet bede totalentreprenører forsøge at få enderne til at nå sammen på sygehusene i Køge og Odense.

Det altoverskyggende problem for realiseringen af kvalitetsreformens ambitioner, er det alt for snævre anlægsbudget i forhold til de ambitioner og visioner, der blev lagt nedover de nye supersygehuse. Gennem offentlige internationale arkitektkonkurrencer blev der skruet op for ambitionerne om funktionelle og fremtidssikrede hospitaler med bygbare, fleksible og fornuftige løsninger, forberedt til morgendagen både indretnings, kapacitets og teknologimæssigt. Med arkitektoniske rammer, der skulle fremme patienternes behandling, ville man virkeliggøre ambitionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Regeringen har i den 10 årige periode stædigt fastholdt, at det anlægsbudget, som det såkaldte Ekspertpanel fastsatte for hvert af de enkelte projekter i 2010, ikke kunne ændres, også selvom regionerne løbende har påpeget vanskelighederne ved at realisere regeringens målsætninger indenfor den afsatte ramme. For at holde den snævre budgetramme har regionerne derfor måtte gå på kompromis med både den arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet, reducere sygehusenes størrelse og tage funktioner ud. Alt sammen noget som vil belaste sygehusenes driftsbudgetter mange år frem. Derudover har regionerne en helt særlig udfordring i at få budgetterne til at nå sammen, fordi der i hele forliget med regeringen er indbygget en "asymmetri" mellem det prisindeks regionerne modtager den statslige bevilling i og det prisindeks regionerne skal betale de udførende entreprenører efter. Det skal forstås sådan, at de penge regionerne modtager fra staten til at bygge for, indekseres efter det regionale pris- og løn indeks, mens de penge som regionerne skal betale for byggerierne, indekseres efter reguleringsindekset for byggeri/boliger.

Det medfører i praksis huller i budgettet, fordi de to indekser afviger ganske meget fra hinanden. For tiden stiger indekset for byggeri meget hurtigere end det regionale, dvs. ca. 3 pct. mod 1,5 pct. Det lyder måske ikke af så meget, men over en ti-årig periode svarer det til at ca. 10% af det oprindelige budget mangler. Og problemet for regionerne bliver bare værre jo længere tid der går.

I august sidste år offentliggjorde den statslige Norske bygherreorganisation Sykehusbygg HF en sammenligning af priserne på realiserede norske sygehusbyggerier med den bevilling, der er givet til de danske supersygehuse. Sammenligningen viste, at når der reguleres for alle forhold, er de danske projekter underfinansieret med ca. 16%. Rapporten anderkender dog at de individuelle projekter i hhv. Norge og Danmark ikke er direkte sammenlignelige, men over en bred kam tyder alt på at der er anselig underfinansiering af de danske projekter. Lægger man dertil den fordyrende effekt, der er ved at gennemføre alle de danske projekter samtidigt, kan det ikke undre, at regioner og de vindende arkitekter har haft svært ved at nå det høje ambitionsniveau, som patienter og ansatte ellers var blevet stillet i udsigt.

Alt i alt står regionerne stadig med betragtelige udfordringer for at kunne indfri det kvalitets løft og de samtidige driftsbesparelser, som ellers var hele formålet med gennemførelsen af Kvalitetsreformen. Så længe regeringen fastholder budgetrammerne for sygehusbyggerierne og den asymmetriske indeksering, kan regionerne kun skrue ned for størrelse, kvalitet og fremtidssikring, alt sammen noget der i sidste ende vil føre til en belastning af de fremtidige driftsbudgetter.