Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


BID-samarbejde bærer frugt: Præsenterer Egtved fordele ved stort arrangement i august

Det havde stor interesse, da BID-samarbejdet blev præsenteret på et møde i maj, og samarbejdet er nu kommet godt fra start, fortæller Hanne Mikkelsen fra Egtved Handelsforening. Foto: Morten Pape

BID-samarbejde bærer frugt: Præsenterer Egtved fordele ved stort arrangement i august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det seneste møde i det nye BID-samarbejde blev ganske produktivt. Aktørerne vil udvide kræmmermarkedet i august for at tiltrække børnefamilier til byen.

Egtved: Det ny BID-samarbejde i Egtved, der skal bringe lokale aktører sammen om byens udvikling, er kommet forrygende fra start. Sådan lyder vurderingen fra Handelsforeningens formand, Hanne Mikkelsen, efter BID-samarbejdet holdt sit første møde - foruden introduktionsmødet - tirsdag aften.

- Det var et helt kanon møde. Det var så positivt, og pludselig skete der bare en hel masse, forklarer Hanne Mikkelsen.

De 36 deltagere på mødet, der blandt andet inkluderede medlemmer af forretningslivet, foreningslivet og håndværksfagene, blev enige deres første mål som samarbejdspartnere: at ryste titlen som seniorby af sig.

For at opnå det vil BID-samarbejdet arrangere en stor event i august, som skal præsentere byen fra alle dens bedste sider for forhåbentligt at inspirere børnefamilier - og andre mulige tilflyttere - til at rykke til Egtved.

- Vi vil holde et slags åbent by-arrangement, hvor hele byen holder åben helt dagen. Skolen, hallen og børnehaven skal holde åben, og ejendomsmæglerne skal stå klar ude ved byggegrundene for at vise frem. Håndværkerne er med for at vise, hvad de kan, og vi er ved at samle byens behandlere. Vi vil gerne vise, hvad Egtved er for en størrelse, og hvad vi kan tilbyde til folk udefra, siger Hanne Mikkelsen.

Det store arrangement skal efter planen finde sted søndag 27. august, hvor der også er kræmmermarked i byen. BID-samarbejdet mødes allerede igen 20. juni kl. 18.30 i Roberthus for at arbejde videre med projektet.