Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En uge med Vandelbanen i centrum


En uge med Vandelbanen i centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 31. marts til 9. april markerer Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening i fællesskab med Randbøl Spejderne 120-året for etableringen af Vandelbanen.

Randbøl: Udstilling, foredrag og vandretur er i vente, når Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening sammen med Randbøl Spejderne markerer 120-året for Vandelgrisens første køretur. Det sker i forbindelse med Fest- og Kulturugen i Egtved.

31. marts 1957 kørte Vandelgrisen sin sidste tur. 60 år senere bliver der taget hul på markeringen af jubilæet, når Randbøldal Camping 31. marts inviterer til fællesspisning. Her håber arrangørerne, at erindringer om Vandelbanen bliver vendt.

Vandretur ad det gamle spor

1. april åbner udstillingen om Vandelbanen i Spejderhuset i Randbøl. Her vil der være billeder og udstillede genstande om banens historie. Udstillingen er åben frem til 9. april.

6. april holder jernbanehistoriker Ole Lenart Nielsen foredrag om banen i spejderhuset.

8. april kan man komme med naturvejleder Peer Høgsberg på en vandretur fra Bindeballe Station til Randbøl Station, en tur på cirka fem kilometer.