Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fællesråd får stor pose penge til udvikling af landsbyer

Landdistrikernes Fællesråd, der har til huse i Roberthus i Egtved, har fåe 600.000 til at udvikle og afprøve metoder, der kan fremme erhverv i landsbyerne. Arkivfoto: Mette Mørk

Fællesråd får stor pose penge til udvikling af landsbyer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan kan landsbyerne spille en rolle i at udvikle nye erhverv i netop deres by? Det har Landdistrikternes Fællesråd netop fået 600.000 kroner til at undersøge og udvikle.

Egtved: Når de traditionelle butikker og erhverv har svære kår i landsbyerne og flytter mod de større byer, så må der tænkes anderledes. For der kan godt skabes jobs i landsbyerne, mener Landdistrikternes Fællesråd, som har base i Egtved. Men det er nogle andre jobs, end man er vant til, og i den forbindelse spiller selve landsbyen en rolle.

- Vi vi gerne udvikle og afprøve nogle forskellige metoder, sådan så landsbyerne kan tiltrække virksomheder og erhverv. Det er måske nogle andre former for jobs, man skal tiltrække i fremtiden og der spiller miljøet i landsbyen en rolle, forklarer Allan Andersen, administrerende direktør for Landdistrikternes Fællesråd.

Flere tilflyttere ønskes

Landdistrikternes Fællesråd har derfor indgået et samarbejde med forsker Hanne Tanvig, der har base i Roberthus i Egtved. Hun forsker i og rådgiver om landdistriktsudvikling ved Københavns Universitet og skal lede projektet. De 600.000 kroner, som er blevet tildelt Landdistrikternes Fællesråd fra erhvervsministeriets landdistrikspulje, sammen med 50 andre projekter landet over, vækker glæde i Egtved.

- Vi er meget glade for at have fået tildelt de her midler, de er en vigtig brik i arbejdet med bosætningen i landdistrikterne. For hvis der kommer jobs i landsbyerne, så vil folk bosætte sig der. Og det er helt afgørende, siger Allan Andersen.

Landdistrikternes Fællesråd afventer svar på andre ansøgninger om midler til projektet, inden det kan sættes i søen.