Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gymnastikleder fra Vandel får ansvaret for Verdensholdet

Lars Houbak har i 25 sæsoner trænet gymnaster i Firehøje IF. Pressefoto

Gymnastikleder fra Vandel får ansvaret for Verdensholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

57-årige Lars Houbak skal stå i spidsen for Verdensholdets 12. opvisning i Danmark og udlandet.

Vandel: DGI Verdensholdet har fået en ny mand i front med ansættelsen af 57-årige Lars Houbak fra Vandel som team manager.

Lars Houbak har været gymnastiklærer i 17 år, trænet spinghold i Firehøj IF i 25 sæsoner og været ansat ved DGI i 13 år, hvoraf de ti har været som gymnastikkonsulent og siden som afdelingsleder af IT-konsulentafdelingen.

-Jeg har bevæget mig gennem hele livet, og jobbet som team manager giver mig nu muligheden for at realisere en gammel drøm om at bevæge verden sammen med DGI Verdensholdet, udtaler Lars Houbak i pressemeddelelsen.

Skal udtage holdet

DGI Verdensholdet er i gang med ansættelsen af lederteamet omkring det 12. Verdenshold, hvor Lars Houbak skal tage del i udvælgelsen af det resterende team. Udvælgelsen af gymnasterne foregår i februar 2018 og et nyt hold skal derefter ud og bevæge Danmark og resten af verden.

- Det kræver god indsigt, når man arbejder med gymnaster på dette niveau og her har Lars Houbak været en stærk kandidat. Lars har rejst med flere gymnastikhold og har bl.a været en tur til Japan med Eliteholdet fra Gymnastikhøjskolen ved Viborg, i Brasilien med Vejle Amts Rep.hold og med Flemming Efterskole i Indonesien, ligesom han på egen hånd havde gæsteophold på idrætsuniversitet i Tokyo, skriver DGI i pressemeddelelsen.

Lars Houbak er gift med Marianne som han har fire børn med på 25, 24, 21 og 16 år.