Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Høsten skal fejres i jernaldermiljøet

Høsten bliver fejret med maner i jernalderlandsbyen. Arkivfoto

Høsten skal fejres i jernaldermiljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vingsted: I foråret blev de nye unge stude spændt for, og markerne pløjet på ægte jernaldermanér i jernaldermiljøet i Vingsted. Kornet er siden blevet passet og plejet og står nu smukt og venter på høsten, der er lige rundt om hjørnet.

Interesserede kan deltage i høsten og den medfølgende høstfest søndag 27. august fra kl. 10 til kl. 15, hvor høsten vil blive markeret som en af årets vigtigste begivenheder i jernalderlandsbyen. Forrådskamrene skal fyldes op, så der er mad til hele vinteren, og guderne skal takkes for deres medvirken. Derfor fremstiller landsbyen små offergaver og går i samlet trop til offerpladsen ved søen. Dagen afsluttes med høstfest på høvdingens gård, hvor der serveres smagsprøver, og der er høstdans på ceremonipladsen.

Det meste af arrangementet foregår udendørs, og der er rig mulighed for at prøve kræfter med de mange opgaver, der hører årstiden til. Medbring gerne en madkurv.